LIDT AF HVERT....
 og mere af samme slags !

Ungdomskonkurrenceregler UKK 
"Krumme badet til kondi"
"GRRR...CRUFTS"
Aktivitets oversigt  2009 som Pdf fil  eller direkte her 
Nyhedsbrev med Aktiviteter i 2009
Svenske norske udstillinger 2009 (se under Länker PDF filer)
Udstilling oversigt 2009
Derby placeringer 1932 - nutid
Danmarksmestre gennem tiderne
Krumme takker Anne-Line
Vi med plutoer
Hjallelse Glenn har gjort det godt på  udstilling
Invitation til udstilling i Sydsverige maj 2008
Aktivitetskalender 2008
"Det lillemirakel" / Carlo Nørtoft
Projekt agerhøne i det midt – vestjyske

Hvad fejler min hund ? Mini leksikon



Her  er lidt om oplevelser med Krumme

  Da Krumme sidste forår skulle debutere i vinderklasse, mente jeg nok, at han var ok på fugle, så jeg ville bare sørge for, 
at hans kondi var helt i top. Derfor trænede jeg kun på store marker... igen og igen. Resultatet blev, at han kunne løbe og løbe, 
men mentalt blev han træt, og det kedelige facit blev uinspireret fra maskinsøg og negativt hegnsøg til ulydighed.


Andre Pointere en Krumme hørte om badet....

  Så faldt tiøren: Faurholt Hundepension annoncerede med hundesvømmmebasin, og det viste sig at være helt i orden.
Et forholdsvis  rent bassin med vand, der holdt 23 grader. Det var bare om at gå i gang. Første forsøg blev en eklatant fiasko. 
Krumme hadede vandgangen, ville hele tiden op på den faste grund, men kunne dog formidles med udkastet apport.
 I anden omgang overvandt jeg mig selv og mit cpr. nummer fra 1949, tog waders på og placerede mit korpus midt i pølen med line 
på Krumme. Han modstod ikke presset, men svømmede rundt i tre kvarterer, badet i lige dele vand og had. Seancen gentog vi fem 
gange,  og dermed var jeg tilfreds. Krumme fastholdt sit indædte had til eksperimentet. Endelig resultat: Krumme startede med seks 
slip  i vinderklasse, hvor han gik usvækket, og derefter vinderklasse i Sverige med fire lange slip,
 hvor han gik lige så usvækket og placerede sig  som anden vinder.

 Jeg sender en rose til Jette fra Faurholt Hundepension. 
Nu tror jeg på at svømmetræning styrkede Krummes muskulatur og udholdenhed.

Hilsen Kruse

 


Aktivitetsoversigt Dansk Pointer Klub 2009 

Dato

Aktivitet

Kontaktperson + tlf. nummer

25.januar

Dansk Pointer Klubs vintermøde ved Sdr.Højrup

Annemarie Pedersen - 63835000

25.januar

Forårstræning Sjælland

Hans Kurt – 40413668

1.februar

Forårstræning Sjælland

Hans Kurt – 40413668

7.februar

Den fynske vinterfest for engelske hundefolk

Erik Danielsen – 65992271

8.februar

Forårstræning Sjælland

Hans Kurt – 40413668

10.februar

Hundeaften i Ribe Jagtforenings klubhus

Kruse – 30638106

14.februar

Forårstræning Fyn – Sønder Højrup

AnnaMarie – 64791742

15.februar

Forårstræning Sjælland

Hans Kurt – 40413668

28.februar

Forårstræning Fyn – Turup

AnnaMarie – 64791742

28.februar

Forårstræning på Djursland

Martin – 86395045

28.februar

Forårstræning ved Skive

Erik – 97511181

28.februar

Forårstræning Kongenshus Hede

Jens Have – 30228202

1.marts

Forårstræning Kongenshus Hede

Jens Have – 30228202

1.marts

Forårstræning hos Flemming Fuglede Jørgensen

Flemming – 20300003

1.marts

Forårstræning hos Bent Olsen i Sdr.Hygum

Bent – 74845109

8.marts

Skovprøve ved Skagen

Flemming – 20300003

14.marts

FJD`s forårsmarkprøver

Se Jagthunden

15.marts

FJD`s forårsmarkprøver

Se Jagthunden

21.marts

DJ`s forårsmarkprøver

Se Jæger

22.marts

DJ`s forårsmarkprøver

Se Jæger

3-5 april

Dansk Pointer Klubs hovedprøve ved Knabstrup

Flemming – 20300003

9.april

DJ´s forårsmarkprøver

Se Jæger

11.april

DKK`s mesterskabsprøve

Se Hunden

13.april

DJ`s forårsmarkprøver

Se Jæger

15.april

Fordressur Ribe Jagtforening

Kruse – 30638106

27.maj

Apporteringstræning Ribe Jagtforening

Kruse – 30638106

7.juni

FJD´s udstilling ved Vissenbjerg

 

20.juni

Dansk Pointer Klubs Familieweekend

Kruse – 30638106

21.juni

Dansk Pointer Klubs Familieweekend

Kruse – 30638106

23.juni

Apporteringstræning på Djursland

Martin - 86395045

30.juni

Apporteringstræning på Djursland

Martin - 86395045

2.august

Apporteringsprøve Ribe

 

4.august


27 september

 

Apporteringstræning Djursland

Dansk Pointerklubs efterårsvinderklasse Vildbjerg

 


Flemming Sørensen

 

 


Krumme takker Anne-Line I


Foråret 2007 gik rigtig godt for Krumme, men ak og ve- en af de sidste træningsture resulterede i, at Krumme trådte forkert.
Han fik problemer med skulder og overarm. Dyrlægen konstaterede, at der ikke var brud mm, men Krumme gik dog næsten på tre ben.

Jeg skulle på udstilling og hvad gør man så?
Fik tid hos Anne Line , og så skete der noget. Hun satte sig på gulvet og snakkede med Krumme.
 Han blev helt salig ved hendes hænders berøring . Hvem ville ikke blive det.
Efter få minutter rejste Anne sig og sagde:”Nu er Krumme færdig.Rul bølger, og de gjorde det s`gu (citat: fra Dirch Passer )”.
Krumme stod ens på alle ben, en ekstra behandling overstået, tog på udstilling og fik ros for Krummes bevægelser.
Og så sluttede Krumme foresten med at få Pokalen for årets bedste unghund på mark.

Tusind tak til Anne fra Krumme og mig
Kruse


RETUR DPK


Vi med plutoer ...

Anne Line har skrevet lidt om at være ny Pointer ejer..


Jeg sidder og læser i folder om den engelske pointer. Der er et smukt billede af en gul og hvid pointer på forsiden,
og den skulle efter sigende være en nem og familieegnet hund. Min erfaring gør, at jeg bliver nødt til at skrive dette indlæg.
Jeg er den heldige ejer af Mjølners Tao, avlet på de bedste stammer og med et stamtræ så langt, at grenene stikker ud af plutoørerne,
 når han løber stærkt. Han er meget stor, hertafarvet og kaldes i daglig tale Dinotao.

Ja, jeg er et af de naive mennesker, som virkelig troede på, at en pointer var verdens nemmeste hund.
Søde var de jo, når de kom der med deres plutoører, brune øjne, og en næse der peger opad.
Jeg spurgte mange: ”Hvordan er de?”
Ingen fortalte mig, at disse plutoer kan forvandle sig til de hurtigst flyvende hunde, man kan forestille sig.
Der var heller ingen, som fortalte om den stak dyrlægeregninger, som de rager til sig ved altid at tro,
at man skal bevæge sig i topfart uanset terræn.

De skal syes meget ofte, især i deres første år.
Min søn kaldte vores smukke dengang 9 mdrs. hund: Kvælerhunden, fordi den partout skulle side på skødet af den 5 årige i bilen,
for så kunne den bedre se fuglene gennem vinduet.
Min veninde, som mener, der er liv i rummet, har døbt ham den intergalaktiske køter.
Kært barn har mange navne. Han er også kendt i massemedierne som brillehunden.
Ja , det er ham, der hænger på den grønne baggrund ved optikerne i dette land. Han har faktisk ikke stået stille, siden billedet blev taget.
Det første år var lidt af en udfordring, men nu er den aflivning, jeg bestilte til ham i raseri, da han var 1, blevet udsat på ubestemt tid.
Plutoer er ikke som andre hunde. Og alle de der labradortriks, glem det, de er jo ikke idioter.

En af mine venner med labrador, foreslog mig, at jeg da bare skulle lege gemme med min hund, så ville den aldrig løbe fra mig mere.
Ved dette eksperiment, løb jeg rundt alene nede i grusgravene i 6 timer, mens jeg ledte efter den.
Det er ikke fordi de ikke kan lære af deres fejl eller er smådumme, men de løser bare tingene på en anden måde.
Mange pointere er notoriske tyveknægte, hvad angår mad på bordet. Min løste selv dette problem.
På køkkenbordet lå et stort formfranskbrød, jeg gik ud af rummet uden at tænke over, at det lå fremme.
10 minutter senere kom jeg tilbage, og blev mødt af en pointer med et franskbrød stikkende ud af munden,
som jeg så måtte befri ham fra. Siden har han ikke været på bordet.

De burde faktisk kaldes Houdinier, fordi de har en fantastisk evne til at komme ud alle vegne,
samtidig med de charmer sig ind i folks hjerter.
De kunne også anvendes til forsøg og test af remedier til hunde.
Min Houdini stak for et stykke tid siden af fra naboen, som skulle passe ham en eftermiddag.
Han galoperede ind i en gren og fik en splint i øjet, som blev opereret ud hos dyrlægen.
De gav ham en plastkrave på, som alle medlemmer på klinikken svor på var brudsikker.
Ingen hund var nogensinde brudt ud af sådan en før. Det tog to dage.

Den hertafarvede Houdini var ude at tisse i haven, som er indhegnet.
Pludselig var der ingen hund med et mærkeligt tragtformet hoved mere, for den var drønet hen til labradorveninderne på hjørnet,
som var i løbetid. Nå, jeg fik fat på kræet, før det gik galt. Hvilken scorehund, jeg fandt med et yndigt bastskørt i plast dinglende om halsen.
Jeg fik en ny krave plus en ekstra ved dyrlægen, som mente det burde være nok, når der kun var 3 dage til stingene skulle tages.
Det er alfa omega med humoristisk sans og grænseløs kærlighed hos de medlemmer i en familie, som ønsker at eje en pluto,
og det er vigtigt at pointere i pamfletten om pointeren.
De er forfærdelige, men man kan ikke lade være med at elske dem.

Det ene øjeblik er man klar til at kvæle kræet. Det næste øjeblik, så sidder man og glor ind i de kønne brune øjne og tror,
 man skal til psykolog, for den hund er da bare vidunderlig.
Nu sidder der nok nogen og siger, sådan er mine da ikke.
Hun har da bare glemt at opdrage den. Nogle får måske lyst til at foreslå dressur. Det er prøvet, og der øves stadig.
Han kan sige som en beagle, flere af mine venner bruger ham som ringetone på deres telefon.
Han kan også alt det der sit, dæk, stå, hold fast, apport, find pipperen osv. Vand er han knapt så god til.
Han er faktisk ret pinlig at have med ved vandet, fordi han drøner ud til knæene, også står han der og hopper.
Folk ved stranden bliver aldrig sure, når han står der og laver bølger, mens han begejstres mere og mere.
De er nemlig ved at dø af grin over den der mærkelige hund, som ligner Pluto.
Nå, men så må vi da konkludere, at de ikke er farlige og virker skræmmende på folk.
Det kunne man jo godt nævne i den folder.
På den anden side, så skræmmer de bare folk på en anden måde.

Det er ikke kun på tegnefilm, at Pluto har et højt tempo og nærmest kommer flyvende gennem luften.
Tao for helvede Pedersen fløj engang gennem hegnet på min mors terrasse, svævede 3,5 m ned,
og fortsatte derefter letfodet sin fasanjagt.
Behøver jeg at beskrive de tilstedeværendes ansigtsudtryk?
Is i maven og nerver af stål er klart en kvalifikation, som er nødvendig, hvis man ønsker at eje en pluto.
Et fremtrædent medlem af pointerklubbens bestyrelse sagde engang til mig.
Citat:” Du kan altså godt give ham der nogle tæsk en gang i mellem:”
Ja, det kunne jeg sikkert godt, men så skal han jo bare til dyrlægen igen.
Plutoer er sarte sjæle i en sart krop, og de er for kloge til at acceptere vold.
Hellere en bandit end et spøgelse. Måske man skulle skrive den salgspamflet for pointeren helt om.
Sådan lidt mere livsstilagtig. Er du kedelig og grå, så få dig en pointer.
De kan få selv den mest kedelige og triste til le, græde, blive rasende, gå i kamp, komme i form,
blive til grin, blive populær og i særdeleshed upopulær.

Vi der har dem, får nye venner som virkelig forstår os, fordi de selv har sådan en. Men meget kan man sige om pointeren,
 men du kommer ikke til at kede dig, for den skal nok holde dig i gang.
Og så har de en underlig tendens til at formere sig. Nu har jeg faktisk fået to af dem.
Hvordan det gik til, aner jeg ikke. Men i kurven ved radiatoren ligger nu Tao og Max med efternavnene For helvede og Pluto.
De ser ud til at pønse på nye ubegribelige handlinger, som de kan skræmme og drille deres menneske med.

RETUR DPK


Hjallelse Glenn har gjort det godt på udstilling i år
Niels Mølgård Ovesen

VDH, Reinberg 16.02.08

Hjalleses Glenn
Hans Nikolajsen
1.præmie, BOB, anw.Dt.CH, VDH,CAC

Sydskånska Kennelklubben 16.03.08

Brugshundeklasse hanner:
Hjalleses Glenn
Hans Nikolajsen
1.præmie, KK 2, CK, BHKL/BTKL 2, Certifikat , CACIB

DKK, kreds 10, Næstved 23.03.08

Dommer: Thomazs Borkowski, Polen
Brugshundeklasse hanner:
Hjalleses Glenn
Hans Nikolajsen
Excellent, 1.præmie, certifikat, BIR 1

Hermed er Hjalleses Glenn: INTCH, DKCH, S UCh, Dt.CH. (VDH), KBHV07, DKJUB07, Rheinlandsieger 08

Tillykke med det flotte resultat
NMO


Invitation til udstilling i Sydsverige maj 2008   >>>>



RETUR DPK


Aktivitetskalender 2008 .


FORÅR
FJD lørdag 8. og søndag 9. marts
DJ lørdag 15. og søndag 16. marts
DJ skærtorsdag 20. marts
DJ 2. påskedag 24. marts
DKK int. VK fredag 28. marts
DPK´s 90 års Jubilæumshovedprøve fredag/lørdag/søndag 28-30.marts
Specialklubber fredag/lørdag/søndag 28. – 30. marts
DKK int. VK mandag 31. marts
Specialklubber lørdag/søndag 4. – 6. april
DJ lørdag 12. april
DKK Mesterskabsprøve lørdag 12. april
FJDs udstilling søndag 15. juni
DPK´s Familiedag 21-22 juni

EFTERÅR
DJ lørdag 6. og søndag 7. september
FJD lørdag 13. og søndag 14. september
DKK brugsprøve fredag 19. september, Fyn
Dansk Jagthunde Derby lørdag/søndag 20. - 21. september, Fyn
DKK brugsprøver Uge 39 i september
Specialklubber VK lørdag 27 eller søndag 28. september
DJ int. VK lørdag 4. oktober, Vestprøven i Sydjylland
FJD int. VK lørdag 4. oktober, Øst for Storebælt
DKK int. VK søndag 5. oktober, Nordjylland
DJ int. VK søndag 5. oktober, Østprøven i Vestsjælland
DJ int VK ”5. prøve” søndag 5. oktober, Fyn
Danmarksmesterskab søndag 12. oktober Nordjylland

RETUR DPK


Det lille mirakel


 En dag Alfred Vemmelund kom hjem fra arbejde, mødte der ham et meget trist syn: hans pointertæve, Katja,
lå mere eller mindre livløs, tydeligvis forgiftet af et eller andet, sandsynligvis sneglegift.
Katja blev straks bragt til dyrlægen, som behandlede hende i 3 timer uden nogen synlig effekt.
Dyrlægen var i forbindelse med flere eksperter på området, men Katja stod tilsyneladende ikke til at redde.
Så dommen var klar: en aflivning.

Heldigvis var Alfred ikke klar til at tage afsked med Katja, så Alfred var klar i mælet og sagde,
at det kunne han godt selv ordne, og bar sin hund ud i bilen og kørte hjem.
Det har nok ikke været meget familien Vemmelund fik sovet den nat, og Alfred blev hjemme fra arbejde de første par timer
dagen efter, medens fru Kirsten forsøgte at få lidt næring og væske i Katja ,som stadig ikke var i stand til at rejse sig.
Et par timer senere skete så miraklet, pludselig opdager Kirsten, at Katja vaklede rundt ude i haven, den havde fået sig stablet på benene.

Da Alfred kom hjem fra arbejde, kom Katja springende ham i møde og sprang op ad ham.
Hun havde klaret det, der ifølge dyrlægen var umuligt.
Her i foråret fortsatte det lille mirakkel med at imponere, først på FJDs midtjydske prøve, hvor hun fik 1. pr.i UK
 og senere vandt finalen og blev pokalvinder. Hermed havde hun kvalifiseret sig til UKK på DPKs hovedprøve,
 hvor hun hele dagen  lå på en klar førsteplads på grund af sit kæmpeformat.
Desværre var der ikke fugl på hendes terræn, det betød, at hun måtte ”nøjes” med en ærefuld 2. plads.
Og for at det ikke skal være løgn, så tog hun dagen før hun fyldte 2 år 1. pr. i åben klasse på Dansk Engelsk Setter Klubs hovedprøve ved Vildbjerg.
3 flotte præmieringer af højeste karat på 3 starter af en hund, der var opgivet af dyrlægerne, er ikke så ringe endda.



Så pas på Jeres små børn og hunde i disse snegletider.
Der er skrupelløse personer, der smugler ulovligt sneglegift ind i Danmark.
Det er dødsens farligt for både dyr og mennesker, og der er midler, som kun må bruges i væksthuse, som er lige så farlige.

Carlo Nørtoft Thomsen


RETUR DIVERSE     RETUR DPK


Projekt agerhøne i det midt – vestjyske.

 

Et par weekender og aftener har der været stor aktivitet på Herning Jagtforenings domicil: Gildmosegård i Tjørring.
I det store tidligere maskinhus er der seriefremstillet volierer, som skal placeres 6-8 steder i et område, der strækker sig fra Sunds i
øst til Holstebro i vest. Aktørerne er det team, som bl.a. stod bag sidste års succesrige VM. Det team,
som også har været tovholdere i mange populære og gedigne brugsprøver i hederne omkring Vildbjerg.
Som bekendt var der et meget velbesøgt møde i Aulum Kulturcenter i marts om , hvordan man bedst udsætter agerhøns. –
Læs Jagthunden nr. 4/06.
Efter dette møde indkaldte Knud Overgaard terrænledere i ovennævnte område til en drøftelse af fortsatte muligheder for at afholde brugsprøve.
 Her var der stor enighed om, at man ville tage de nye udfordringer op, som er afstedkommet af ændrede udsætningsregler.

I dette forum er der aldrig langt fra tanke til handling.
Der måtte laves volierer. Knud Overgaard tegnede en model med inspiration fra voliere vist i Aulum.
Terrænledere bestilte herefter volierer til deres område, så der er lavet i alt 42 solide og rummelige volierer.
De koster en rund femhundredkroneseddel pr. stk. Der bliver endvidere lavet 200 foderrør.

 

Godt værktøj har deltagerne selv fremskaffet. Knud har sørget for, at materialerne er til stede, så det har for alvor rykket,
når den brogede skare er gået i gang.
Knud har søgt Jægerforbundet om kr.10.000,- og DJU om andre 10.000,-.
Man må håbe på et positivt svar. Ellers må terrænlederne gribe til egen lomme.
Det er på disse kanter DPK skal have Hovedprøve næste år.

-Fortsættelse følger i august.
NMO


RETUR DPK          TOPPEN AF SIDEN