|

|
|
Nekrolog
Æresmedlem I Dansk Pointer klub Hans Pahle
Efter
Hans Pahles helbred i længere tid var blevet dårligere
og dårligere fandt et aktivt liv en ende d. 9/7-2011.
Efter
barndom og ungdom i Norge blev Hans Pahles arbejdsliv i Danmark.
I den tid jeg har kendt Hans har han arbejdet som overlæge på
Diakonissestiftelsen -
et hverv som han røgtede med omhu og uden skelen til tidspunkt i døgnet.
Patienterne kunne altid kontakte deres læge hvis de var i
problemer.
Hans Pahle fungerede også i en årrække som korpslæge for Falck, en
ansvarsfuld stilling
for en stor koncern, som blev varetaget på bedste vis.
Der
hvor vi alle kender Hans Pahle, er for hans mange relationer inden for
jagt og specielt
jagthunde sporten med den stående hund. Som de vigtigste kan nævnes:
medlem og formand for
Dansk kennel klub, formand for DJU´s dommerudvalg, medlem af FJD´s
bestyrelse, medlem af
Dansk Jagthundeudvalg og medlem af DPK´s bestyrelse - et udpluk af en
ihærdig organisations
mands arbejdspalette. Hans
Pahle var også en af initiativtagerne til sammenlægningen af
Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen for at vægte jægernes
interesser i samfundet.
Derfor fandt Hans dette initiativ altafgørende.
Det
Hans Pahle satte allermest pris på var en jagt tur med stående hund og
her var hans eneste
valg en Pointer. Natur, jagt og hund gik i en højere enhed når man var
sammen med Hans.
Den glæde han udstrålede blot ved at se på en stilren pointer over
fjeld eller mark var enestående.
Jagtens udbytte var mindre væsentlig, naturoplevelsen og samværet
imellem hund
og mand var det vigtigste.
Hans
Pahle har virket som markprøve dommer i et helt menneskeliv.
Der findes ikke den betydende prøve som Hans ikke har dømt i hele
Norden, ja helt til
Sydamerika. Bedømmelsen var altid præget af en positiv vinkel hvor
hundens jagtiver og stil
blev vægtet højt. Petitesser var ikke noget han lagde vægt på - det
var de store linier og vildtfinder
evnen det drejede sig om. Hans Pahle formåede med sin store
personlighed altid at slutte selv en
dårlig kritik med noget positivt, så føreren af hunden havde lyst til
at starte igen.
Et forbillede som dommerstanden i Danmark bør tragte efter.
Hans
førte mange gode hunde på markprøve, hvoraf den mest kendte:
Woodfield Jock udover
at vinde vinderklasser også gjorde sig stærkt gældende i pointer
avlen i Danmark.
Mange
unge hundefolk er blevet taget under vingerne af familien Pahle, støtte
og vejledt på alle
områder, samt bespist og huset når det var nødvendigt. I dansk
hundesport kan konkurrence
momentet ofte slå hårdt igennem og skræmme nytilkomne en smule, dette
blev straks observeret
og man blev hjulpet på rette vej.
Personligt
har jeg ved Hans´s bortgang mistet et forbillede, men glæder mig over
at gå på jagt med
hans søn og sønnesøn og glæder mig over at tænke tilbage på de
mange fantastiske gode timer jeg
har delt med Hans og Hanne, ikke mindst på den dejlige gård ved Tissø.
Som
formand for Dansk Pointer Klub må jeg konstatere vi har mistet et æresmedlem
og en mand der som få har præget udviklingen i dansk hundesport.
Æret være Hans Pahles minde
Flemming
Fuglede Jørgensen
|
|
Nekrolog
Ove Kronholm
Søndag
den 27. februar afgik et af D.
P. K s mangeårige
medlemmer Ove Kronholm ved døden, kun 66 år gammel.
Efter kort tids sygdom sov Ove stille ind på Århus sygehus omgivet af
sine nærmeste.
Oves
hjerte bankede for jagt og hundesport og her var det helt sikkert
Pointeren som stod hans hjerte nær.
Som en af Tordenskjolds soldater var han altid klar igen og igen med
mange nye tanker til fremme for
hunden. Ove var en af ide tagerne til familiedagen, forårstræning og
apporteringsprøver her på
Djursland samt skydestokken for bedste unge emne som han selv fik
tildelt første år den blev startet.
Ved Oves død er der efterladt et stort tomrum blandt hundefolket på
Djursland.
Ove var en ærlig ven og en god kammerat.
Vore
tanker går til Marianne og den øvrige familie som har mistet en fast
klippe i hverdagen.
Æret være
Ove Kronholms minde.
På D.P.Ks vegne
Børge.
|
|
Nekrolog
Orla Esmann
Den 5. november 2010
afgik Æresmedlem
af Dansk Pointer Klub
Orla Esmann ved døden 71 år gammel.
Orla fik sin første pointer for ca.45 år siden. Igennem de mange år
er det blevet til en
lang række af hunde, som har klaret sig fint på såvel mark som bænk.
Lad
mig nævne nogle få – Topsy som Orla vinder Danmarksmesterskabet med
i 1987.
Bessi II som han vinder UKK med i 1989, og Stormosens Ann som vinder Åben
klasse
på klubbens Hovedprøve i 1996. Makeos Nanna som bliver eksteriørchampion.
Orla
var i godt 20 år medlem af Dansk Pointerklubs bestyrelse, heraf de
fleste som næstformand.
Som næstformand ydede Orla en stor indsats for klubben,
Altid velforberedt og med synspunkter, der tjente markprøvesporten og
pointeren.
Orla
var en person man kunne betegne som en” ildsjæl”
for hjertebarnet pointeren og Dansk Pointerklub.
Udover
posten som næstformand var
Orla ”skatmester” i klubben.
Et job som han mestrede til fuldkommenhed.
Ingen hovedprøve i Dansk Pointer Klub uden Orla.
Altid
ved hans side var også Else, som tog aktivt del i de praktiske ting
ved
sådan en prøve. Hun sørgede for al registrering, madbilletter
osv.
Til festen om aftenen var det Else, der havde styr på bordplanen.
Ved
Orlas død har Dansk Pointer Klub, Edith og jeg mistet en sand
ven.
Vore tanker går til Else og familien
Lad
mig slutte med Orlas egne ord: Jeg har haft et dejligt liv med jagt –
pointere og
bestyrelsesarbejde, derfor har jeg fået klubbens fortjenstmedalje i sølv,
og til sidst da jeg
gik ud af bestyrelsen blev jeg udnævnt til Æresmedlem.
Hvad mere kan man ønske
sig ? Tak skal I have alle sammen.
Pas godt på vor dejlige klub.
Æret
være Orlas Esmann`s minde.
Skive
den 10.nov. 2010
Edith og Christian Johansen.
|
|
Mindeord om Lissi Sommer
Lørdag,
den 17. juli 2010 døde medlem af Dansk Pointer Klub Lissi Sommer.
Lissi sov, efter længere tids sygdom, stille ind i sit hjem omgivet af
de nærmeste.
Lissi
var om nogen den ultimative madmoder - altid engageret i planlægningen
af diverse aktiviteter.
Lissi var således med i opstarten af klubbens familiedage, hvor hun med
stor entusiasme bidrog på
bedste vis. Lissi var ligeledes altid at finde når der blev afholdt
apporteringsprøver på Djursland,
og naturligvis også når klubbens medlemmer kom til Ryomgaard i foråret
for at deltage i
”Kampen om skydestokken”. Et af årets højdepunkter for Lissi var
klubbens hovedprøve.
Lissi var tovholder for ”Djurslændingene” og sørgede for at alt
var planlagt til mindste detalje –
ingen manglede hverken mad eller drikke! Ligeledes mindes mange med
sikkerhed Lissi´s slikpose,
som altid blev budt rundt når der var ophold i afprøvningen.
For
sit store engagement og altid positive opbakning,
blev Lissi yderst fortjent hædret med Mattes Kande i 2007.
Børge
har med Lissi´s bortgang mistet en trofast støtte i det daglige, og
ikke mindst i forhold til
træningen af hundene.
Lissi havde specielt taget på apporteringstræningen, og vi er
mange som er blevet hjulpet af både Lissi og Børge´s gode råd og træning.
Vi
vil altid mindes Lissi´s omsorg og hygge.
Vores tanker går til Børge og den øvrige familie som har mistet et
fast omdrejningspunkt.
Ære
være Lissi Sommers minde
På
DPK´s vegne
Lars
|
|
Jagt forbi
Det
er med stor sorg at vi modtog meddelelsen om
Klaus Kastrup`s alt for tidlige død.

Klaus
var af alle kendt som en rigtig guttermand, hans rolige væsen, lune
og
gode humør,
var gang på gang smittende på sine omgivelser.
Klaus
var altid villig til at give en hjælpende hånd med, især når der
skulle foregå noget på Fyn
og specielt Vestfyn, her kunne man altid regne med Klaus’s
velvillighed til at være terrænleder
samt stille terræner til rådighed ved forskellige markprøver såvel
anerkendte som lokale, og Klaus har endvidere været
meget aktiv som bl.a. bestyrelsesmedlem i Jægerklubben Hindevad,
som skattemester.
Der
er ingen tvivl om at Klaus værdsatte Pointeren over alle, som både
familie og jagthund,
Klaus elskede sine hunde og brugte sine hunde til alle former for jagt,
han har opnået mange
fornemme resultater på markprøver specielt har Klaus sammen med
Bogas Schela og Hesselhøjs Flush
fejret mange flotte triumfer.
I
hundesporten vil Klaus blive husket som en ærekær dressør og der
altid udøvede en god sportsånd.
Klaus
var Jæger og levede meget for dette, dog var højdepunktet hvert år når
vi nærmede os
agerhønsejagten, og i de seneste år har Klaus endvidere været meget
aktiv mht. til at lave biotoppleje,
udsætning og fodring af vildt,
dette har sammen med hans gode og venlige gemyt været medvirkende
til
at give Klaus et godt renomme i og omkring Torø Huse/Assens, hvor han
var en vellidt person blandt lokalbefolkningen, lodsejere og jægere.
Desværre
var Klaus her til sidst plaget af en depression.
Depressionen har været
så dyb at han søndag d. 3 januar valgte at få fred.
Vores
medfølelse samler sig om hans hustru Helle og hans to dejlige børn
Morten og Marianne,
samt hans øvrige familie, som i den kommende tid vil blive plaget af
denne frygtelige tragedie.
Æret
være Klaus’s Minde
På vegne af Dansk
Pointer Klub
AN - LN
|
|
Minde ord om John Hemmingsen,
Udestolbe, Sakskøbing
John
Hemmingsen døde pludseligt af en blodprop i hjernen 64 år d. 28.
august.
Han var et populært medlem af Dansk Pointer Klub i en menneskealder,
men naturligvis mest kendt
på øerne. Opvokset med jagt med stående hund (settere) blev det en
tilfældighed der førte til anskaffelse
af den første pointer – Kirkebjergs Sussi – som han fik megen glæde
af både på markprøve og til jagt.
Dermed
fik han en helt ny hobby efter at have været professionel motocrosskører
og Danmarksmester i sine unge dage.
John
opnåede at blive nummer 2 på Derbyet og fik flere
vinderklasseplaceringer med Sussi.
Senere fik det vanskelige avlsarbejde med Sussis afkom – under
kennelnavnet Kirkebjerg -
desværre ikke den fremgang som han havde håbet på. Men det er ikke
den side af sagen som her er værd
at hæfte sig ved, når vi tænker på John Hemmingsen. Det er derimod
hans hele humoristiske og
hjertevarme væsen og store gavmildhed over for venner og familie,
hvilket også kom til udtryk ved en totalt fyldt kirke ved bisættelsen.
Talrige
er de muntre stunder som vi har haft sammen med John, på markprøve, på
jagt eller ved besøg
i sommerferien og til fester i familierne. Uden at føre sig frem blev
John hurtigt selskabets naturlige
muntre centrum, når han humoristisk kommenterede begivenheder og andres
mere eller mindre
troværdige historier fra markprøve eller jagt eller hvad der ellers
naturligt kom ind i snakken omkring
et veldækket bord. Han kunne være fantastisk morsom når han begyndte
at åle personers udsagn, som
ikke helt havde troværdighed. Men hans humor var aldrig ondsindet, det
lå simpelthen ikke i Johns personlighed, og selv ofrene fandt sig
oftest i hans humoristiske drillerier med et smil.
Æret
være hans minde
På vegne af Dansk Pointer Klub
Alfred
Olsen og Laurits Lydehøj Hansen
|
|
DØDSFALD
†
Tidligere
bestyrelsesmedlem og Æresmedlem I Dansk Pointer Klub, Erik Danielsen.
Efter
et langt og begivenhedsrigt liv med pointer afgik Erik Danielsen ved døden
D.
29/05-2009, 76 år. gammel.
Erik
viede sit liv til familien og pointeren.
Utallige er de hundesportsfolk som Erik gennem sit liv for hundesporten
har haft kontakt med.
Erik
er blevet tildelt flere hædersbevisninger fra DPK. og DKK samt
jæger
klubben ”Hindevad ” hvor han var æresmedlem.
Erik
er kendt i pointerkredse i hele Europa.,
Hvor kennel ”Takese” er et godt navn, der boger for kvalitet både
vedr. eksteriør og stil på marken angår.
Erik
vil blive husket som et varmt og godt menneske.
Æret
være Erik Danielsens minde.
På
vegne af DPK
Arne
Larsen
|
|
Dødsfald

Tidl. formand og æresmedlem I Dansk Pointerklub dyrlæge proprietær
Bent Hansen

Efter
et særdeles langt og begivenhedsrigt liv afgik Bent Hansen ved døden d
12/1-2009, 97 år gammel.
Bent
Hansen viede sit liv til sin dejlige familie, hjemmet Lumbygård med den
flotte kastanjeallé´
og hans store fritids interesse, Pointeren.
Hans
utrættelige indsats for pointeren og hans store udadvendthed gjorde
Bent Hansen kendt
og skattet i mange organisationer og i vores nabolande.
Bent
Hansens hædersbevisninger er utallige bl.a. i vores nordiske søskende
klubber med æres medlemskab
og guldemblemer, samt guldemblem i Dansk Kennel Klub og Dansk
Jagtforening.
I
DPK er Bent blevet tildelt både sølvpisk og fortjenst medalje i guld
og sølv.
I
Dansk Pointer klub virkede Bent som formand i adskillige år, ligesom
han også redigerede klubbens
årbog på fornemste vis. Formandskabet i Dansk Jagthunde derby og meget
brugt dommer både på mark
og bænk, blev der også tid til, utroligt men sandt.
Helst
af alt avlede og trænede Bent Hansen dog Pointeren i sin kendte Kennel
Boga.
Utallige er de sejre, som er hjemmebragt af kennelen i Danmark og
udlandet.
Kennelens
hunde var kendt for at have stor skønhed, være samarbejdsvillige og
lette at dressere,
som gjorde at de kunne gøre sig gældende både i konkurrence og på
jagt.
Vi skal kun få generationer tilbage i vores hunde for at finde kennel
Boga igen og igen.
De
sidste år af sit liv viede Bent Hansen til plejen af sin elskede hustru
Åse.
De to var uadskillige og trods Åses svære sygdom i flere år,
insisterede Bent på at de blev
i hjemmet, Lumbygård. Efter Åses død i August gik det stærkt
tilbage med helbredet
og mæt af dage udåndede Bent Hansen
mandag d.12/1 2009
Ære Været Bent Hansens minde.
Flemming Fuglede Jørgensen Formand Dansk Pointer Klub
|
|
Æresmedlem
i Dansk Pointer Klub Laurits Nielsen , Lind ved Herning.
Fredag den 16 januar 2009 sov Laurits Nielsen stille ind, 98 år gammel.

Med
Laurits Nielsens bortgang er en æra i hundesporten slut. Laurits var
indehaver af Kennel Mørup.
Han var en kendt og agtet opdrætter og hundesportsmand som deltog
flittigt på udstillinger og markprøver.
Han
startede på markprøve sidst i tyverne og førte sin sidste hund Mørups
Britt på markprøve i 1995.
Talrige præmieringer er hjemført til Kennel Mørup.
Nogle skal nævnes her – Laurits vinder Dansk Pointer Klubs
vinderklasse 4 gange med
4 forskellige pointere, DKKs vinderklasse 2 gange, Eliteprøven 2 gange
og Derby 1 gang.
Hundefolk
fra hele landet er ofte kommet hos Laurits Nielsen for at få dresseret
deres hunde.
Som opdrætter, er Mørups King nok den hund som han satte højest.
King blev benyttet meget i avlen og blev fader til en række gode hunde.
Laurits
får i 1952 tildelt DPKs fornemste trofæ sølvpisken, og i 1979 kunne
han fejre 50 års jubilæum
som aktiv hundefører og tildeles DPKs fortjenstmedalje i sølv.
Sit
lyse sind og hans interesse for klubben og pointeren, bevarede han langt
op i årene.
Vi
der kendte Laurits, vil altid mindes ham med stor taknemlighed.
Æret
være Laurits Nielsens minde.
Jens
Have.
|
|
Dødsfald.
Tidligere formand, æresmedlem i Dansk Pointer klub
Erik
Skeel †
D.21/12-2007
om aftenen afgik Erik Skeel ved døden.
En på alle måder stor mand og en gigant i hundeverdenen var ikke
mere.
Efter flere år med tiltagende sygdom og med hustruen alvorligt syg og
sengeliggende var
tingene nu vendt
til det bedre. Hanne Skeel havde rejst sig fra sygesengen
og Erik var i
en rigtig god periode.
Efter en tur
til sine elskede Toftegårde (hvor alle vi hundesports-interesserede har
været) for
at ønske jagtkammeraterne glædelig jul, kom han glad hjem
og segnede om i sin stue,
Erik Skeel var ikke mere i blandt os.
Dansk Pointerklub har altid haft det held at have personligheder til at
trække det store læs.
Her er det
ikke blot DPK, men hele den danske hundeverden, der har nydt godt af en
mands
store gæstfrihed, oveblik og ikke mindst organisations evne, således der blev mulighed for
at
afvikle vores prøver fra de lokale
til DM og Derby.
DPK har i en periode på 25 år haft glæde af Erik i bestyrelsen med
over halvdelen af årene
som formand.
En periode som har været præget af Eriks store glæde ved Pointeren og
venlige
og samlende væremåde.
Vi hundefolk kan godt være lidt hårde ved hinanden, men med Erik som
formand og resolutte bemærkning
” nu er vi færdige med det” afsluttedes øjeblikkeligt
diskussionen.
DPK havde ikke været hvad den er i dag uden Eriks store indsats.
Opvokset med jagt og hunde blev dette et livsmønster og ingen anden
besad en erfaring som Erik,
en erfaring han gerne delte ud af til andre. Hans liv gav ham mange top hunde,
med hvem han
vandt alt hvad
der kunne vindes. Kendetegnet for hundene var: sikker fuglebehandling,
stort
sommetider kolossalt søg, stilrene hunde med en let og
jordvindende galop.
Kennel Stormosen har gennem tiderne fostret mange af
disse, men typisk for Erik gik han
gerne med hunde, som han ikke havde
opdrættet, blot de opfyldte hans
strenge krav.
Unghundene havde altid Eriks største interesse, som
eksempel kan nævnes at han vandt
Stormose pokalen som bedste unghund på
FJDs nordjyske prøve, genudsatte pokalen,
blot for at vinde den en gang til. I alt 7 gange, helt fantastisk.
Nye medlemmer i DPK, eller blot nye hundeførere med stående hund, har
altid haft Eriks
opmærksomhed. Hjælp og inspiration er altid blevet givet, selv under sine
dommeropgaver har
Erik vejledt. Godset Birkelse med Toftegårde har
altid været et sted hvor alle stående hunde har
været velkomne, man
har lige
frem taget hensyn til dette i godsets drift, hvorfor harve en god
stubmark op om onsdagen hvis der om
søndagen skulle være vinderklasse?
Det er svært at sætte ord på hvor meget man har holdt af et andet
menneske, personligt synes
jeg det at
have været ven med Erik i 2 generationer er uden sidestykke.
Til
begravelsen i Åby kirke, hvor der ikke
var plads til alle, så man at over halvdelen af deltagerne var yngre
mennesker.
Mennesker der alle sagde tak
til en mand, som havde givet så meget og forlangt så lidt.
Ære været Erik Skeels minde
Flemming Fuglede Jørgensen
Et
af DPK mange årige medlemmer Arne W Pedersen døde d.04.02.08 kun 63 år
Arne vil nok af mange blive husket, som den store glade Københavner som
altid var i godt humør,
og forstod at komme med en kvik bemærkning, som folk morede sig over.
Hovedprøven var altid den største begivenhed for dig Arne, den så du
med glæde hen til hvert år.
Man kunne være sikker på at blev der grinet højlydt i en forsamling,
så var det Arne der kom med
en frisk bemærkning på hans helt specielle Københavner jargon, som kun han
kunne gøre det.
Af hunde Arne har haft, er der specielt 2 der gjorde sig bemærket på
markprøve -
Nino og Monzon begge med 1 præmie i åben klasse.
Især Monzon har givet dig stor glæde på jagt og markprøve rundt i
hele landet,
En pointer skal bruges til alt slags jagt, sagde du - og det blev de.
Desværre tillod dit helbred
ikke at deltage på prøver, de senere år,
men du mistede aldrig dit gode humør.
Livet er en fest sagde du altid, desværre er festen alt for tidligt
forbi.
Ære være Arne W. Pedersen minde
på Dansk pointer klubs vegne
Jan Koch
|