Historie

HISTORIE DPK

DPK.98-07

DPK.88-97

DPK.78-87

DPK.68-77

DPK.58-67

DPK.48-57

DPK.38-47

DPK.28-37

DPK.18-27

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår pointerne for første gang kom til Danmark.  De første spor kom omkring 1850. Her indførtes pointere hovedsagelig fra Tyskland,  men også nogle enkelte fra England.  Disse hunde fik dog ikke særlig stor betydning for den senere avl.

Først omkring 1864 dukkede pointeren “Gamle Hertha” op. Hendes farve var ensfarvet gul.  Nogle mener, at hun kom sammen med de danske tropper på deres tilbagetog fra Dannevirke,  men meget tyder på, at hun stammer fra Hertugen af Augustenborgs kennel.  Hertha vandt stort ry for sine eminente evner i mark og skov.  Der blev trukket flere hvalpekuld på hende, og hendes afkom i anden, tredje led blev parret med gulbrogede pointere.  En del af disse hunde viste, at de havde arvet deres oldemors gode jagtlige egenskaber.

Hertha kom i 1897 til at lægge navn til den nystartede Hertha Klub.  Klubbens opgave var at arbejde for den ensfarvede gule Hertha- pointer.  I tiden omkring århundredeskiftet viste der sig en del dygtige og smukke hunde, der gjorde sig bemærket i det  ganske land. Hele tiden blev Hertha pointerne krydset med fuldblodspointere, og efterhånden var der ikke meget  Hertha-blod tilbage. I 1918 stiftedes Dansk Pointer Klub, og Hertha Klubben blev indlemmet heri.

I 1890erne blev det besluttet at oprette et stambogsregister, og nu kom der for alvor gang i pointeravlen.  Der indførtes gode hunde fra Tyskland.  De fik stor betydning i den tidlige avl. Selv om de kom fra Tyskland, var de  af ren engelsk afstamning,  og der findes  ikke mange pointere i Norden, hvor sporene ikke kan føres tilbage til dette engelske blod.

Fra Arkwrights kennel i England blev der til Finland indført en sort hanhund “Diamid”.  Han viste sig at være en fortræffelig avlshund, og hans navn går igen i mange pointerstammer i Norden.  I mellemkrigstiden var der stor fremgang for racen. Det kulminerede i 1936-37. Der var i den periode mange  betydningsfulde hunde, men det vil føre for vidt at omtale selv de mest betydningsfulde. Dog skal nævnes to  hunde, da de i kraft af deres store nedarvningsevne fik stor betydning for den videre udvikling.

Først King af Skanderborg fra midten af 30erne. Han prægede sit afkom både på det jagtlige og på eksteriøret.  Fra Finland kom i 1946 Fieldborn Gigant Killer, en sortbroget hanhund.  Han videregav en usædvanlig stor jagtlyst,  præcis fugletagning og et smukt eksteriør.

Op igennem 40eren, 50erne og 60erne rådede vi i Danmark over en stor og smuk pointerbestand, der såvel for deres  eksteriør som for brugsegenskaberne rangerede i toppen af verdenseliten.

Gennem de seneste årtier er dansk pointeravl hovedsagelig bygget op om tre store stammer.  Der er tidligere omtalte King af Skanderborg, Fieldborn Gigant Killer og den svenske hanhund Black Luck,  der en tid  var her i landet. Disse tre hunde viste stor nedarvnings stabilitet,  og de fleste pointere i Danmark er i familie med en af dem.

I midten af 1980erne startede en ny import både fra England, Sverige og Norge.

Her har især den engelske Assynt Tom tilført jagtlyst og præcis fugletagning, hvorimod han på det eksteriørmæssige  ikke har været nogen gevinst i avlen. Pointerne i 1980erne og 90erne er godt beskrevet i bogen “Pointeren”.  En skildring af racen, udgivet af Dansk Pointer Klub. Her har forfatteren Finn Møller Jørgensen omtalt alle de pointere,  der frem til 1997 har gjort sig bemærket på markprøver og udstillinger. Bogen kan købes hos klubbens kasserer.

POINTERENS OPRINDELSE

Navnet Pointer kommer af det spanske “de punta”, og meget tyder på, at pointeren har sit udspring i Spanien.  Andre mener, at den stammer fra Italien, idet man her har funder et billede, der meget ligner en pointer og som er  udført af den italienske maler Pisanella, der døde i 1446.  Noget skrevet herom findes ikke, og det bliver derfor kun gisninger, man kan have om, hvorfra pointeren stammer.

I hvert tilfælde regner man med, at den spanske pointer er stamfader til den engelske pointer,  som man nu i almindelighed benævner denne race, fordi den særlig i dette sportsland nåede den udvikling  og udbredelse, der skabte dens verdensry.

Hvornår pointeren er kommet til England, kan ingen med sikkerhed fastslå, men det første sikre spor er fra 1688.  Sandsynligvis er det spanske pointere, der via Frankrig er kommet til England.

Det ældste billede, der viser pointere i englændernes besiddelse, er et kobberstik fra 1725.  Det forestiller Den anden hertug af Kingston, som skyder over sine 10 pointere,  alle af en type, der minder om de franske pointere.

Den spanske pointer var, efter hvad et meget gammelt billede viser, en grov hund med et tungt hoved,  store ører, bred pande og stærke kæber med hængende læber.  Dens bryst var dybt og lemmerne grove, halen lige og grov og hårlaget stridt og ikke glat.

“Seabreeze and Sandbank”  Arkwright

Der hersker en del uklarhed omkring, hvorledes den første pointeravl blev drevet i England.  Men det står klart, at man var utilfreds med den spanske pointer.  Den var for tung og dermed også for langsom og ikke særlig udholdende.  Jagten med sådan en hund kunne i længden ikke tilfredsstille de sportsglade englændere.  De var allerede vant til på hesteryg at følge de hurtiggående Foxhound over stok og sten.  Derfor besluttede englænderne,  at udvikle den spanske pointer således, at den fik et livligere temperament ,  forøget hurtighed og ikke mindst en større udholdenhed.  Det tog ca. 100 år, og først da William Arkwright fra 1880-erne satte sig for at fremelske en pointer med  smukke linier og glimrende jagtegenskaber, kom man frem til den standard, der med enkelte ændringer stadig er  gældende  for pointeren. De pointere, der i dag dominerer avlen i hele Skandinavien og det meste af Europa,  er så godt som alle efterkommere af hans pointere.

Har man lyst til at læse mere om pointernes oprindelse, kan følgende bøger anbefales:

    Dansk

    POINTEREN. En vejledning i avl, opdræt og dressur. Af L. P. Olsen.Udgivet af Gyldendal 1933.

    POINTEREN. Af Bent Hansen. Udgivet af Clausens Forlag 1981.    EN SKILDRING AF RACEN POINTEREN. Af Finn Møller Jørgensen. Udgivet af Dansk Pointer Klub 1997.

   Engelsk    THE POINTER and his predecessors. Af William Arkwright. London 1906