Sidste nyt 2018

15.01

Nyt Medlem

Dansk Pointer Klub ønsker Anton Dahl hjerteligt velkommen

14.01

Nyt under Runde Fødselsdage

Et af Dansk Pointer Klub’s mange årige trofaste medlemmer runder et skarpt hjørne, se hvem lige her

09.01

Vinterudstillingen i Frederiks

Husk fællesudstillingen i Frederiks tilmeldingsfrist d.4 februar, tryk på programmet for at åbne stort billede.

09.01

Nyt under fællestræning

Så har Region 4 også lagt fællestræning ind, der er nu flotte trænings muligheder i alle Regioner, se hvornår og hvor her

09.01

Husk Kontingent

Kassereren opfordre alle til at betale kontingent til tiden.
Rettidig indbetaling af kontingent til DPK senest 12 januar
Indbetales på klubbens konto Reg.0933 kontonr. 4378127572
Årbog betales sammen med kontingent
Ordinære 400 kr
Husstand 100 kr
B-medlemmer 200kr
Sædbank 200 kr
Årbog 200 kr
Ved forsendelse af årbog tillæges 75 kr.

08.01

Nyt fra Mentor udvalget

Er du ny hundefører?
Er du medlem af Dansk Pointer Klub?
Så er her en unik chance for at blive en del af et fællesskab og dygtiggøre dig sammen med din hund. Mentorudvalget holder træningsweekend for nye hundefører d. 2. – 4. marts 2018.
Weekenden starter fredag kl. 15.00 – eller når man har mulighed derefter. Eftermiddagen vil byde på træning i marken. Fredag aften holder Flemming Sørensen foredrag om træning af hunde og markprøve. Flemming er både aktiv hundefører og markprøvedommer.
Lørdag drager vi endnu engang i marken, hvor Flemming også vil deltage og er klar med gode råd og vejledning.
Søndag tager vi alle sammen på lokalmarkprøve. Der kan alle der har lyst prøve at deltage på en markprøve. En god mulighed for at få vejledning og se hvordan en markprøve foregår.
Praktiske oplysninger:
Standkvarteret for weekenden vil være på adressen: Højbjerg Møllevej 35, 8840 Rødkærsbro
Vi skal bo i et gæstehus så medbring sengetøj eller sovepose.
Arrangementet er gratis for medlemmer af dansk pointerklub, tilmeldingsgebyret til lokalmarkprøven er 200kr.
Tilmelding senest den 23/2-2018 til Thomas Kristensen tlf. 23930110, thomas23930110@gmail.com
Vi håber på at se så mange nye hundefører. Alle er meget velkomne – uanset niveau og hundens alder.
På mentorudvalgets vegne Thomas og Anne

08.01

Program til Vintermødet

Søndag den 28. Januar 2018 holdes der vintermøde.
Dagens program:
09:30 -10:00 Morgenmad.
10:00 -10:30 Formanden byder velkommen.
10:30 -12:00 Tre nye hundeførere fortæller om deres træning og dressur. Heidi Nørgaard Jensen (DISK), Søren Gottfredsen (DISK/ESK) og Lasse Weberg (DPK)
12:00 -13:00 Frokost.
13:00 – ? Fortsættelse af formiddagens punkt og derefter ”Nyt fra bestyrelsen”.

Sted:
Gl. Tårupvej 48
7000 Fredericia

Sidste tilmeldingsfrist er den 25. januar til Anny Diederichsen på mail:
Stenmarken@rmail.dk eller tlf 75598253/61308253

Prisen for deltagelse er 190,00 kr.pr.person incl. morgenmad og frokost.
Beløbet indbetales på klubbens konto reg. 0933 kontonr. 4378127572

Alle regionsrepræsentanterne indkaldes til møde samme dag kl. 8:00!

Bestyrelsen glæder sig til at se Jer alle sammen.

06.01

Nyt under Indlæg fra Medlemmer

I forbindelse med Dansk Pointer Klubs 100 års jubilæums år, er der kommet den første af en serie med små anekdoter, historier og skrivelser fra de foregående år i Dansk Pointer Klub, se Niels Mølgaards sidste skrivelse lige her

01.01

100 års Jubilæum 2018

Jubilæumsprøven vil være delt mellem Sjælland og Fyn.

Program ser således ud: Vi starter på Sjælland på Hotel Strandparken i Holbæk som standkvarter.

Tirsdag den 3. April (Holbæk): Uofficielt Unghunde grandprix for alle racer. Hunde der er start berettiget til Dansk Jagthunde Derby 2018 samt 2019 kan stilles. Der vil være middag på Hotel Strandparken.

Onsdag den 4. April (Holbæk): Vinderklasse for alle engelske racer. Der uddeles Cacit og Reserve Cacit. Der vil være festmiddag om aftenen på Hotel Strandparken i Holbæk. Under middagen vil der være præmieuddeling for Unghunde Grandprix og Vinderklassen.

Torsdag den 5. April (Holbæk): Jubilæums udstilling. Der inviteres en udenlandsk dommer. Torsdag eftermiddag flytter hovedprøven standkvarter til Vissenbjerg Storkro på Fyn. Middag afholdes på Vissenbjerg Storkro.

Fredag den 6. April (Vissenbjerg): UK/ÅK. Der vil være middag på Vissenbjerg Storkro og herefter Generalforsamling kl. 20.00.

Lørdag den 7. April (Vissenbjerg):  UK/ÅK. Herudover vil der være UKK for alle unghunde med 1. præmie, som er start berettigede til Dansk Jagthunde Derby. Der vil være UK og ÅK matchning om eftermiddagen. Der bliver afholdt 100 års Jubilæums festmiddag igen om aftenen på Vissenbjerg storkro. Der vil være levende musik efter middagen.

Søndag den 8. April (Vissenbjerg): UK/ÅK og Vinderklasse. Om eftermiddagen vil der være præmieoverrækkelse for vinderklassen og afslutning.

Lidt praktik: Pointerklubben har reserveret mange værelser på de to standkvarterer. Deltagere skal selv bestille værelser direkte hos hotellet. Husk at nævne i deltager i Pointerklubbens Jubilæums prøve.

Standkvarterer: Hotel Strandparken, Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 06 16. Vissenbjerg Storkro, Søndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 38 80

Fortæring: Værelser er inklusive morgenmad. Morgenmad, frokost og aftensmad kan bestilles via Pointerklubben hos Anny Diederichsen. Der vil komme mere information om priser og bestillinger senere.

Bestyrelsen glæder sig til at se Jer alle til en festlig uge.

01.01

Vintermøde

Vi holder vintermøde den Søndag den 28. Januar kl. 10.00

Adresse: Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48
7000 Fredericia