Faglig fordybelse, praksiserfaring og inspiration
Dansk Pointer Klubs vintermøde 2026 blev afholdt på Ewers i Fredericia og samlede et flot antal engagerede medlemmer. Den flotte opbakning er vi meget glade for og det er værdsat af bestyrelsen, da mødet tydeligt viser interesse for klubbens arbejde, for jagthunden og for forvaltningen af vores markvildt.
Dagens program bød på to forskellige oplæg, der gav et flot indblik i både vildtforvaltning i det åbne land og træning af jagthunde fra hvalp til færdig jagthund. Oplægsholderne var herregårdsskytte Anton Jonassen og hundedressør Nikoline Clausen.
Åbenlandsforvaltning på Julianelyst
– praksis, konsekvens og hårdt arbejde
Anton Jonassen gav et levende og ærligt indblik i arbejdet som herregårdsskytte på Julianelyst Gods, hvor han siden 2020 har haft ansvaret for forvaltningen af omkring 1.000 hektar. Arealet består af cirka 600 hektar landbrugsjord, mens resten udgøres af skov, mose, vildtstriber og øvrige forvaltningsarealer.
Anton beskrev sin vej ind i faget – fra en opvækst med jagt på Lolland, efterskoleophold i Ålestrup og uddannelse som herregårdsjæger, til praktik og arbejde på større godser med både konventionelt landbrug, udsætning og fokus på hjortevildt. Fælles for hele hans jagtliv har dog været en klar prioritering af det vilde vildt og jagtformerne med ”vild vildt” i fokus.
På Julianelyst arbejdes der målrettet med markvildt, og særligt agerhønen fylder meget i forvaltningen – på trods af at det, som Anton udtrykte det, er “den økonomisk dårligste fugl, man kan investere i”. Glæden ved at se vilde agerhøns i landskabet opvejer dog langt de økonomiske omkostninger. Siden 2020 er der kun skudt ganske få agerhøns, hvilket tydeligt illustrerer, at fokus ligger på bestandens overlevelse frem for udbytte.
Anton forklarede, hvordan man på Julianelyst har valgt at fokusere på levesteder frem for udsætning. Der er udtaget 15–20 hektar i det åbne land, etableret omkring 27 km vildtagre og 37 km græsarealer i vildtagrene, som holdes slået og korte. Vildtagrene er placeret midt i markerne, hvor effekten er størst, og der arbejdes konsekvent med tørre områder, føde og dækning.
Der er desuden plantet mange kilometer levende hegn – ofte på oppløjede volde og i zigzag-forløb, hvilket både øger biodiversiteten og gør det vanskeligere for rovfugle at jage effektivt. Erfaringerne viser, at færre, men større læhegn er bedre end mange små, og at højtliggende arealer uden høje træer giver de bedste betingelser for agerhønsene.
En vigtig del af oplægget handlede om arbejdet med regulering af rovvildt. Anton understregede, at uden konsekvent regulering – især af ræv og rotter – er andet arbejde stort set forgæves. Erfaringer fra både Danmark og England viser, at prædation har afgørende betydning for agerhønsenes overlevelse, og at regulering skal være vedvarende. Rotter blev fremhævet som et ofte overset problem, idet næsten halvdelen af foderet i fodertønder kan blive spist af rotter, som samtidig tager æg og kyllinger.
Anton sluttede med at pege på de faktorer, man ikke kan ændre – særligt vejret i klækningsperioden omkring sankthans – og vigtigheden af i stedet at fokusere på det, man faktisk kan gøre noget ved. Oplægget gav et godt billede af de udfordringer, der findes i et moderne landbrugslandskab, men også mange inputs til, hvordan målrettet forvaltning kan gøre en reel forskel for markvildtet.
Fundamentet for den velfungerende jagthund
– vaner, selvkontrol og samarbejde
Nikoline Clausen leverede et engageret og meget praksisnært oplæg om træning af jagthunde, med særligt fokus på hvalpe og unghunde. Med udgangspunkt i erfaring fra både spidshunde og FT-spaniels satte Nikoline fokus på forskellene i drifter – og på vigtigheden af at tilpasse træningen til den enkelte hund.
Et gennemgående tema var, at god træning ikke handler om at træne mere, men om at træne klogere. Træningen af hvalpen skal være enkel, struktureret og integreret i hverdagen – i køkkenet, på græsplænen og i de små daglige situationer. Øvelser skal blive til vaner, så de sidder fast resten af hundens liv.
Nikoline lagde stor vægt på kontakt og selvkontrol som fundamentet for al videre træning. En god point fra Nikoline, var sætningen om, ”…at en hund, man ikke kan stole på, når man ikke kan se den, er ikke færdigtrænet”. Derfor blev øvelser som frivillig kontakt, hjemkald, sit uden signal og evnen til at forholde sig i ro fremhævet som helt centrale i hundens første måneder.
Belønning blev beskrevet som et vigtigt redskab, men også noget, der kræver præcis timing. Det er føreren, der skaber værdien af belønningen, og formålet er altid at øge hyppigheden af den ønskede adfærd. Nikoline understregede, at man bør belønne det, man gerne vil have mere af – og konsekvent undgå situationer, hvor hunden øver uønsket adfærd.
Oplægget berørte også unghundens “lømmelalder” og grænseafprøvning, som ofte opstår, hvis man fylder for meget ind i hunden for tidligt, eller hvis drifterne slippes løs, før der er etableret tilstrækkelig kontrol. Træningen bør hele tiden tage udgangspunkt i det endelige mål: en rolig, samarbejdsvillig og effektiv jagthund.
De praktiske eksempler med hunde gjorde oplægget meget levende og gav os deltagerne konkrete redskaber til at træne vores hvalpe/unge hunde – som Nikoline udtrykte det ”Hundetræning skal være som et fundament uden sprækker, som ikke senere skal repareres”.
En dag med stor værdi
Dansk Pointer Klubs vintermøde 2026 blev en dag præget af faglig fordybelse, gode erfaringer og stor inspiration for os alle.
Afslutningsvis orienterede bestyrelsen lidt om kommende aktiviteter, og Flemming Fuglede fortalte om arbejdet og situationen i SJD.
Der var inputs fra medlemmer, bl.a. en opfordring fra Allan Bredsgaard til at bruge Jægerforbundets app om optælling af markvildt (mere om det på hjemmesiden i løbet af ugen).
Bestyrelsen takker Anton Jonassen og Nikoline Clausen for to særdeles veloplagte og lærerige oplæg samt alle fremmødte medlemmer for den store opbakning. Vintermødet bekræftede endnu engang værdien af et godt fællesskab i Dansk Pointer Klub.
/FS
