Helhedsindtryk: 
Harmonisk og gennemført velbygget. Dens omrids er som en serie af yndefulde kurver. Virker stærk, men smidig.

Karakteristiske træk:
Aristokratisk. Årvågen, med tydelige tegn på at være stærk, udholdende og hurtig.

Temperament:

Venlig og ligevægtig natur.

Hoved:

Skallen er middelbred og passer harmonisk til længden af næsepartiet.
Stoppet klart markeret, og nakkeknuden fremtrædende.
Næse og øjenkanter mørke, men kan være lysere hos hunde af hvid/gul farve.
Næseborene med god vidde, bløde og fugtige.
Næsepartiet er noget konkavt og slutter i højde med næseboerne,
hvad der bevirker det såkaldte “dish face”.
Hovedet er let udmejslet under øjnene, og kindbenene er ikke fremtrædende.
Læberne er veludviklede og bløde.

Øjne:

Placeret med samme afstand til næseborene som til nakkeknuden, klare og venlige i
udtrykket. Enten nøddebrune eller brune, alt efter pelsfarven.
De er hverken udstående eller stirrende, og blikket er ikke rettet ned langs næsen.

Ører:

Med tynde ørelapper, ganske højt ansatte og liggende tæt til hovedet.
De er middellange og let tilspidsede mod enderne.

Bid: 
Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid,
d.v.s. at overmundens tænder tæt overlapper undermundens og er placeret lige i kæberne.

Hals:

Lang, muskuløs og let buet, uden løs halshud. Overgangen til skulderpartiet er stram og tør.

Forpart:

Skuldrene lange, skråtstillede og godt tilbagelagte.
Brystet netop bredt nok til at give rigelig plads til hjertet. Underbrystet når godt nedefter, i højde med albuerne. 
Forbenene er lige og stramme med god, oval benstamme, og senerne på deres bagside
er kraftige og ses tydeligt. Håndroden flugter med benets forside og er kun ganske lidt
fremtrædende på indersiden.
Mellemhånden er langstrakt, stærk og spændstig og let skråtstillet.

Krop:

Godt hvælvet ribbensparti, der strækker sig langt bagud og går jævnt over i det kraftige,
 muskuløse og let hvælvede lændeparti, som er kort og kompakt.
Hoftebenene ligger med god bredde og er fremtrædende, dog ikke over ryglinien.

Bagpart:

Meget muskuløs. Knæene er velvinklede, og både over- og underlår er godt lange.
Haserne lavt ansatte.

Poter: 
Ovale, med tæt samlede, buede tæer og fyldige trædepuder.

Hale:

Middellang, tyk ved roden, jævnt tyndere udefter og ender i en spids.
Den er godt beklædt med tæt tilliggende hår og bæres lige i forlængelse af ryglinien,
 uden at krølle opefter. Under bevægelse slår halen ivrigt fra side til side.

Bevægelse:
 
Blødt glidende og meget jordvindende med godt fraskub fra bagaktionen.
Albuerne må hverken drejes ind- eller udefter.
Bevægelsen skal helt klart være uden høje benløft.

Pels:

Fin i strukturen, kort, hård og ensartet, fuldstændig glat og lige med udpræget glans.

Farve: 
Den almindelige farve er hvid med lys tan, gule, leverfarvede eller sorte aftegninger.
 Ensfarvet eller trefarvet er også korrekt.

Størrelse:

Ønskelig skulderhøjde hanner: 63-69 cm (25-27 ins), tæver: 61-66 cm (24-26 ins).

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl,
hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Standarden godkendt ved FCI’s generalforsamling,
Jerusalem 23.-24. juni 1987.

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité november 1988