Pointerens historie

- kort fortalt
Udarbejdet af Erik Petersen for DPK 2009

The Spanish Pointer, George Stubbs 1724-1806. Public domain

Fra grov spaniard til engelsk elegance

Navnet Pointer kommer af det spanske “de punta”, og meget tyder på, at pointeren har sit udspring i Spanien. Andre mener, at den stammer fra Italien, idet man her har funder et billede, der meget ligner en pointer og som er udført af den italienske maler Pisanello, der døde i 1455.  Noget skrevet herom findes ikke, og det bliver derfor kun gisninger, man kan have om, hvorfra pointeren stammer.
I hvert tilfælde regner man med, at den spanske pointer er stamfader til den engelske pointer, som man nu i almindelighed benævner denne race, fordi den særlig i dette sportsland nåede den udvikling  og udbredelse, der skabte dens verdensry.

De første pointerportrætter

Hvornår pointeren er kommet til England, kan ingen med sikkerhed fastslå, men det første sikre spor er fra 1688. Sandsynligvis er det spanske pointere, der via Frankrig er kommet til England.

Det ældste billede, der viser pointere i englændernes besiddelse, er et kobberstik fra 1725. Det forestiller “Den anden hertug af Kingston”, som skyder over sine ti pointere,  alle af en type, der minder om de franske pointere.

Den spanske pointer var, efter hvad et meget gammelt billede viser, en grov hund med et tungt hoved, store ører, bred pande og stærke kæber med hængende læber. Dens bryst var dybt og lemmerne grove, halen lige og grov og hårlaget stridt, ikke glat.

William Arkwright, fra bogen En skildring af racen Pointeren af Finn Møller Jørgensen

Pointer portrætter, fra bogen En skildring af racen Pointeren af Finn Møller Jørgensen

Det tog 100 år

Der hersker en del uklarhed omkring, hvorledes den første pointeravl blev drevet i England. Men det står klart, at man var utilfreds med den spanske pointer. Den var for tung og dermed også for langsom og ikke særlig udholdende. Jagten med sådan en hund kunne i længden ikke tilfredsstille de sportsglade englændere. De var allerede vant til på hesteryg at følge den hurtiggående Foxhound over stok og sten. Derfor besluttede englænderne, at udvikle den spanske pointer således, at den fik et livligere temperament, forøget hurtighed og ikke mindst en større udholdenhed.

Det tog ca. 100 år, og først da William Arkwright fra 1880erne satte sig for at fremelske en pointer med smukke linier og glimrende jagtegenskaber, kom man frem til den standard, der med enkelte ændringer stadig er gældende for pointeren.
De pointere, der i dag dominerer avlen i hele Skandinavien og det meste af Europa, er så godt som alle efterkommere af hans pointere.

Link til FCI Standard

Herta, ligger på sin halmpude, fra bogen En skildring af racen Pointeren af Finn Møller Jørgensen

Da Hertha blev et begreb

Omkring 1864 dukkede pointeren “Gamle Hertha” op. Hendes farve var ensfarvet gul. Nogle mener, at hun kom sammen med de danske tropper på deres tilbagetog fra Dannevirke, men meget tyder på, at hun stammer fra Hertugen af Augustenborgs kennel. 
Hertha vandt stort ry for sine eminente evner i mark og skov.  Der blev trukket flere hvalpekuld på hende, og hendes afkom i andet-, tredje led blev parret med gulbrogede pointere.  En del af disse hunde viste, at de havde arvet deres oldemors gode jagtlige egenskaber.
Hertha lagde i 1897 navn til den nystartede Hertha Klub. Klubbens opgave var at arbejde for den ensfarvede gule Hertha-pointer. I tiden omkring århundredeskiftet viste der sig en del dygtige og smukke hunde, der gjorde sig bemærket i det  ganske land. Hele tiden blev Hertha pointerne krydset med fuldblodspointere, og efterhånden var der ikke meget Hertha-blod tilbage

Dansk Pointer Klubs første bestyrelse var

Dansk Pointer Klub blev til

I 1918 stiftedes Dansk Pointer Klub, og Hertha Klubben blev indlemmet heri.
I 1890erne blev det besluttet at oprette et stambogsregister, og nu kom der for alvor gang i pointeravlen.  Der indførtes gode hunde fra Tyskland.  De fik stor betydning i den tidlige avl. Selv om de kom fra Tyskland, var de  af ren engelsk afstamning, og der findes ikke mange pointere i Norden, hvor sporene ikke kan føres tilbage til dette engelske blod.

Læs mere om Dansk Pointer Klubs historie
Klubben gennem 100 år
Skrevet af Niels Mølgaard Ovesen

Diamid

Legendariske avlshanner

Fra Arkwrights kennel i England blev der til Finland indført en sort hanhund “Diamid”.  Han viste sig at være en fortræffelig avlshund, og hans navn går igen i mange pointerstammer i Norden. I mellemkrigstiden var der stor fremgang for racen. Det kulminerede i 1936-37. Der var i den periode mange betydningsfulde hunde, men det vil føre for vidt at omtale selv de mest betydningsfulde. Dog skal nævnes to  hunde, da de i kraft af deres store nedarvningsevne fik stor betydning for den videre udvikling.
Først King af Skanderborg fra midten af 30erne. Han prægede sit afkom både på det jagtlige og på eksteriøret. Fra Finland kom i 1946 Fieldborn Giant Killer, en sortbroget hanhund. Han videregav en usædvanlig stor jagtlyst,  præcis fugletagning og et smukt eksteriør.

Fieldborn Giant Killer, fra bogen En skildring af racen Pointeren af Finn Møller Jørgensen

Frisk blod

Op igennem 40eren, 50erne og 60erne rådede vi i Danmark over en stor og smuk pointerbestand, der såvel for deres  eksteriør som for brugsegenskaberne rangerede i toppen af verdenseliten.
Gennem de seneste årtier er dansk pointeravl hovedsagelig bygget op om tre store stammer. Der er tidligere omtalte King af Skanderborg, Fieldborn Giant Killer og den svenske hanhund Black Luck, der en tid var her i landet. Disse tre hunde viste stor nedarvnings stabilitet, og de fleste pointere i Danmark er i familie med en af dem.

Assynt Tom sekunderer, fra bogen En skildring af racen Pointeren af Finn Møller Jørgensen

En stolt historie fortsætter

I midten af 1980erne startede en ny import både fra England, Sverige og Norge. Her har især den engelske Assynt Tom tilført jagtlyst og præcis fugletagning, hvorimod han på det eksteriørmæssige ikke har været nogen gevinst i avlen. Pointerne i 1980erne og 90erne er godt beskrevet i bogen “Pointeren”, udgivet af Dansk Pointer Klub. Her har forfatteren Finn Møller Jørgensen omtalt alle de pointere,  der frem til 1997 har gjort sig bemærket på markprøver og udstillinger. Bogen kan købes gennem Dansk Pointer Klub. Kontakt klubbens kasserer Anny Diedrichsen

Pointeravlen i Danmark styres af opdrætterne i Dansk Pointer Klub.

LÆS MERE

Har man lyst til at læse mere om pointernes oprindelse, kan følgende bøger anbefales:

På dansk
POINTEREN.
En vejledning i avl, opdræt og dressur.
Af  L. P. Olsen.
Udgivet af Gyldendal 1933.

POINTEREN.
Af Bent Hansen.
Udgivet af Clausens Forlag 1981.   

EN SKILDRING AF RACEN POINTEREN.
Af Finn Møller Jørgensen.
Udgivet af Dansk Pointer Klub 1997.

På engelsk
THE POINTER and his predecessors.
Af William Arkwright. London 1906

Se flere detaljer om eliteavlen

Dansk Pointer Klubs avlsregister for elitehunde.
Listen har mere end 200 hunde registret. 

Scroll til toppen