Træningsdagbogen
Se medlemmernes videoer, noter og billeder fra træning.
Aeris Bs Scott, En video skildring
Indsendt af Hans Nielsen
Det er altid spændende, når man anskaffer sig en lille 8 ugers pointerhvalp – uanset om det er første gang, man vælger en pointerhvalp, eller om man har prøvet det før. Bliver den nu til den hund, man drømmer om?
Forinden har man vel nok sat sig lidt ind i forældredyrenes afstamning, blodlinier og kvalifikationer. Man har forhåbentlig også gjort sig klart, hvad hunden skal bruges til. Gravjagt er nok ikke pointerens stærkeste side, men næsten al anden jagt kan den bruges til, hvis man vælger rigtigt.
Når så man har fundet den kennel og den hvalp, man har stærk tiltro til, så er det stadig en vej fyldt med forhindringer og omveje, før man har den hund, der bare er suveræn til alt det, man tør forlange af den. Men heldigvis er der flest glæder i hele forløbet.
Pointeren er jo fuldblodet blandt jagthunde – renavlet til fuglearbejde – og alligevel så alsidig, at den er brugbar til de fleste jagtformer. Det er en erfaring, at det arbejde pointeren bliver brugt til, det bliver den også god til.
Jeg har prøvet at skildre et forløb med en 8 ugers pointerhvalp “Aeris Bs Scott” fra kennel Aeris i Umeå i det nordlige Sverige. Jeg har filmet lidt i ny og næ med min mobiltelefon. Disse klip har jeg samlet til små videoer, som omhandler tiden fra 8 uger frem til 6 måneders alderen.
Mange af klippene kunne ikke være blevet til noget uden hjælp af pålidelige og kanonsikre “Astrups Liva”.
Hvis du vil dele dine træningsøjeblikke med klubben, er du velkommen til at kontakte
webmaster på pointerklub@gmail.com.