Martin Mortensen 60 år

Den 20. november 2011 fylder et af Dansk Pointer Klubs medlemmer gennem mange år,  Martin Mortensen 60 år. Martins hundeliv startede da han var ganske ung jæger med Ruhår med  skæg, men hurtigt blev han betaget af den engelske hunds besnærende søg på marken,  og her kom Pointeren på 1. pladsen og den har stået hans hjerte nær siden.  Dressur og arbejde med hunden er Martins halve liv. Han uddannede sig som markprøvedommer  og dressør. Utallige er de hunde som gennem årene har været i hænderne på Martin og har lært hvordan  man bør opføre sig. Som D. P. K`s regionsmand i region 2 og som formand for Djurslands Jagthunde  Klub gennem mange år har han arrangeret og præget mange forskellige prøver her på Djursland.
Om Martins egne hunde kan vi kun sige, Martin møder aldrig med en hund som ikke er i orden.  Det er både på marken og til apportering, 29 point af 30 mulige er for Martin bare noget møg, her  er  det kun max der tæller. På marken har Martin ført mange hunde frem til vinderklasse  og blev i 1997 en flot DANMARKSMESTER med Spurvfugldalens Es.  Vi er meget spændte på hvor langt de to nye pointere i hundegården når.

Martin, fra Dansk Pointer Klub og dine mange hundevenner  her på Djursland  skal lyde et stort tillykke med dagen.  Vi ønsker dig god vind fremover og glæder os til at få din hjælp mange år endnu.

STORT TILLYKKE

Børge

Scroll to Top