N. P. Olesen 80 år

Torsdag den 15. august 2013 fylder en af Dansk Pointer Klubs markante personer 80 år.
NP, som han populært kaldes, er født og opvokset på landet midt i Jylland, hvor naturen og jagten fangede hans interesse, da han var ganske ung.

NP startede på sin første lokale markprøve ved Isenvad i 1948, med sig havde han en engelsk setter, som havde den guddommelige navn Diana. De to opnåede efter dagens præstationer en 3. præmie, der efterfølgende medførte en stigende interesse for markprøver med stående hund.

I slutningen af tresserne flyttede NP med sin familie til Skive, hvor de startede egen dyrlægepraksis.

I midten af halvfjerdserne blev NP ejer af sin første pointer, og der blev tid til at dyrke hundesporten sammen med lokale pointerfolk.

Organisatorisk var NP i en årrække prøveleder på FDJ´s midtjyske forårsprøver, og blev valgt ind i Dansk Pointlerklubs bestyrelse, hvor han besatte stillingen som klubbens kasserer.

I 1982 modtog NP klubbens fornemste trofæ, Sølvpisken, som bevis for sine evner til dressur af pointere. Som markprøvedommer har NP gennem tredive år dømt hunde i ind- og udlandet indtil aldersgrænsen satte en stopper for det.

I 2010, i det mere nutidige, skal nævnes at NP blev tildelt
Dansk pointerklubs fortjenstmedalje i sølv.

Gennem årene er der skrevet meget om dig NP og om dine hunde og jeres meriter, og det vil sikkert fortsætte mange år endnu, fordi, selvom du tidligere har opnået at vinde Danmarksmesterskabet med Assynt Tom, og med hans efterkommer, DKJCH Rossi, påstår du, at Treff, den hund du har lige nu, er den bedste hund, du nogensinde har haft.

Utallige er de små træningsture du og Treff tager på, ude i nærområderne, og I hygger Jer. Hvem af Jer, der så er hurtigst til at fange sofaen, når I vender tilbage, står lidt i det uvisse.

Og så over til noget lidt mere privat. NP, her ved din firsårsdag, vi gerne have lov til, at kigge tilbage og sige tak for et venskab, som startede for snart mange år siden, i slutningen af firserne.

Vi kendte dig ikke på dette tidspunkt, men Erik havde en stor engelsk bulldog, der skulle vaccineres. Det var hunden ikke meget for, men du klarede det NP.

Snakken faldt vist herefter helt naturligt på hunde, og Erik ville gerne have en jagthund, problemet var, at han ønskede sig en ruhåret, og det var ikke lige dit speciale.

Enden på den snak blev, at du kendte et sted nede i nærheden af Aarhus, hvor, der lå en jagthund med hvalpe.
Det var altså ikke en ruhåret, men det kostede ikke at se den. Det resulterede i, at Ziba, der var tævehvalp efter Assynt Tom og Alsbjergs Tinne blev hjembragt.

Siden den dag har vi hørt fortalt utallige beretninger om pointeren og dens fortræffeligheder, og specielt om familien ”Assynt Tom” eller gamle SIR, som vi kalder HAM.

Nogle gange kan beretningerne godt være 30 år gamle eller mere, og de fortælles lyslevende, i andre tilfælde kan beretningerne være helt nye, og man kan faktisk ikke høre forskel.

Hunde bliver jo også ældre, Rossi, barnebarn af SIR, fik en ”prinsesse” på besøg, det medførte, at du og Erik, senere rejste en tur til England for at se resultatet, et kuld hvalpe hos familien Smith, som ejer kennel Oxspring. Tre af hvalpene blev hjembragt, Rose, Roy og Rik – og alt det sjove med dressur og træning startede forfra.

Dine venner fra nær og fjern håber, at det må lykkes for dig, at bevare, både dit gode humør
og dit helbred, sådan at vi i mange år, fortsat kan nyde hinandens selskab, med eller uden hund.

Kære NP, tak for mange gode timer sammen, hjertelig tillykke og alt godt fremover.

Også fra Dansk Pointerklubs medlemmer, hvor alle kender dig som den gode hunde-sportsmand,
lyder der et hjerteligt tillykke på firsårsdagen.

Erik. & Ingrid

Del på facebook
Del på email
Scroll til toppen