Tage Jessen 70 år

Torsdag den 28. december 2023 fylder en af Dansk Pointer Klubs trofaste og aktive medlemmer, Tage Jessen, 70 år.

Tage er et meget vellidt medlem af DPK, hvilket ikke mindst skyldes hans store imødekommenhed- og hjælpsomhed i forhold til andre mennesker. Ingen går forgæves, når man henvender sig til Tage.



Tage er således en af drivkræfterne for pointerklubben på Sjælland, hvor han velvilligt og gæstfrit stiller hans gode terræner til rådighed. Det gælder både for Dansk Pointer Klub, men også når andre klubber og organisationer holder prøver og træningsture.



Man ser ofte Tage på markprøve, hvor han er et fint konkurrencemenneske, der møder med veldresserede og effektive pointere. Denne kombination har bragt mange fine præmier hjem. Højdepunktet er sejren i Dansk Jagthunde Derby i 2016, hvor Niholys Bess strøg til tops efter flotte præstationer over de to derbydage i Nordjylland. Bess blev også senere Jagtchampion. 



Succes har der også været med tævehvalpen efter Bess, Kvint, der bl.a. er blevet Dansk Jagtchampion. Også Niholys Tess, Fugledes Gissa og Fugledes Sif er blevet præmieret i fødselarens kyndige hænder.

Tage er også indehaver af Kennel Niholys – en kennel han har overtaget efter hans gode ven Niels Holger Lykke.

I dagligdagen er Tage en dygtig falconer, og det er enormt spændende at høre fortællinger om arbejdet med falkene. Tage er en dygtig fortæller, og vi nyder alle, når han beretter om hans passion for falke – og pointere.

På Dansk Pointer Klubs vegne, ønskes du hjerteligt tillykke med fødselsdagen. Vi glæder os til mange gode år sammen med dig.

Scroll to Top