Vintermøde 2025

Søndag den 26. januar 2025 klokken 10:00 afholder Dansk Pointer Klub det årlige vintermøde. 
Vi har tradition for, at hente en dygtig dressør ind og fortælle om hans eller hendes måde at arbejde med hundene på.

I år har vi fået en af de mest dedikerede og mest vindende, nemlig Erling Clausen. Erling har gennem mere end 40 år gået med fortrinsvis engelske settere på markprøve. Han har vundet utallige prøver i ind- og udland. Erling er indehaver af den succesrige engelske setter kennel, Kennel Senja, og han er en af de mest benyttede markprøvedommere.
Erling vil fortælle om vejen fra ”Hundehvalp til vinder”. Hvad fokuseres der på i træningen, og hvornår og hvordan trænes der? Hvordan gør han hunden klar til markprøve og jagt? Erling giver også gode tips til føring af hund på prøven. Erling vil ligeledes fortælle om tankerne bag det avlsarbejde, der har bragt succes i Kennel Senja. En spændende hundesportsmand og jæger der gæster os.

Fra bestyrelsen vil vi gerne orientere om det kommende års aktiviteter – bl.a. Nordisk Pointer Match, Hovedprøven, Familieweekenden samt arbejdet med årets årbog. Desuden vil vi meget gerne have inputs fra medlemmer til, hvad der ønskes af nye aktiviteter i Dansk Pointer Klub.

Vi ser frem til en herlig søndag på Fyn 

Med venlig hilsen 
Bestyrelsen

Læs også...

Scroll to Top