Arne Jakobsen 70 år

Onsdag d. 7. december 2016 fylder en af Dansk Pointer Klub`s mangeårige medlem – Arne Jakobsen 70 år.

Arne er en trofast deltager på pointerklubben’s arrangementer, og det er få af klubbens arrangementer der ikke nyder godt af Arnes gode humør og lune. Arne og hustruen Lisbeth har gennem en årrække opdrættet smukke pointere under kennelnavnet Horndrup`s, og Arne har haft den store glæde flere gange at gå helt til tops med sit opdræt på danske udstillinger. Specielt skal her nævnes Horndrup`s Otti, der var en særdeles smuk tæve, og i stor grad har avlet sit smukke udseende videre.  Vi sætter stor pris på at møde dig på klubbens prøver og ved andre arrangementer – du øser gerne ud af din indsigt og viden omkring pointerens eksteriør der ligger dig meget på sinde. Det er vores store håb at vi i årene fremover stadig kan møde dig og Lisbeth til klubbens arrangementer.

På Dansk Pointer Klubs Vegne –
Jan Espersen

Scroll to Top