Else Esmann 70 år

Den 12. juli 2008 fylder et af Dansk Pointer Klubs trofaste medlemmer Else Esmann 70 år.

Igennem en halv menneskealder har Else været koordinator af DPKs hovedprøve, hvad angår det kulinariske arrangement. Ligesom læremesteren Aage Stenbjerge sætter Else det højt, at traditionerne ved festmiddagen bevares.

Else og Orla er flyttet fra det sjællandske til Samsø, hvor de deltager aktivt i driften af Flinchs Hotel, som sønnen Kent har købt. Det befinder de sig begge godt med, og er efter eget udsagn faldet godt til på øen.

På vegne af gamle bestyrelsesmedlemmer, ønsker vi dig hjerteligt tillykke med fødselsdagen, og vi takker dig for det store arbejde du har udført for DPK i forbindelse med afviklingen af hovedprøverne.

Vi håber at du og Orla må få endnu mange gode år sammen på Samsø.

På gamle bestyrelsesmedlemmers vegne.

BO – JR og CJ.

Scroll to Top