Et flot start på 2024 med et velbesøgt vintermøde

Referat vintermødet. 27. januar 2024 på Bæredygtigt Landbrugs domicil.


Et flot og velbesøgt vintermøde med 30 deltagere som forhåbentlig fik, hvad de kom efter.
To meget fine og brugbare oplæg, netop som vi i bestyrelsen havde ønsket det.

Oplæg fra Servicehunde foreningens leder og opretter Hanne Troensegaard

Hanne tog os ind i en videns dygtig og meget tankevækkende verden af professionalisme og dedikeret tilgang til at oplære hunde til et vigtigt og svært job, nemlig- aldrig at fejle i hjælpen til den, der har fået en servicehund.

Begrebet sort/hvid, som at sort er at stoppe uønsket adfærd med kort raslen og straks derefter -hvid- at bortlede opmærksomheden med belønning for ønsket adfærd og evig belønning var nok det der var mest kontroversielt overfor den ”gode gamle hundeopdragelse”

Men også positive læringsmetoder og især evig kontakt, var centralt i servicehunde verdenen, hvor arbejdet med at tilsidesætte hundens egne behov for at få ejers opmærksomhed, der altid er positiv.
Og Hanne har styr på at træne hunde til brug, hun har uddannet 550 hunde over en årrække på 15 år.
At udvælge de rigtige hvalpe er naturligvis vigtigt. Hanne vælger den rolige, velovervejede hvalp, der finder sig i det ubehagelige, at blive løftet og holdt fast, men også den nysgerrige der overvinder det ubehagelige glatte gulv for at komme hen til den interessante udvælger.

Derefter kommer hvalpene til værtsfamilier, der med kort uddannelse og få regler, bor med familie og hunde indtil hvalpene som ca. 6-8 måneders alderen bliver testet for egnethed.
Den egnede hund kommer hjem til træneren og bor, mens de trænes i ca. 3 måneder, og så er den udlært til netop de funktioner, som veteranen eller den psykisk udfordrede bruger har brug for.

Hanne viste os med brug af sin medbragte 10 årige Rottweiler ”Gumle”, nogle af de skærme øvelser hun træner hunde i til veteraner og psykiske sårbare, der har social frygt eller angst i kø/menneske mængder mm. I den sammenhæng kunne Hanne slå fast at det er vigtigt at træne hundene hele deres levetid for at holde dem i gang og parate til at løse deres opgaver.

Hanne viste også ved eksempel sit glade kropssprog, som er væsentligt for at holde den gode kontakt med hunden.

Der kom naturligvis mange spørgsmål fra Pointer folket, og Hanne gav gode svar på det meste, men også nogle spørgsmål var nok lidt for specielle knyttet til vores udfordringer i konkurrencer.

Hanne forsøgte at svare fyldestgørende på dem alle, eksempelvis på spørgsmål om sekundering….. og vi ved jo alle at de vise ord i den sammenhæng ikke løser alle spørgsmål.

Oplæg ved H. P. Clausen, medlem af DUV

HP havde vi bedt om at fortælle om dommeruddannelsen og om mulige svar på forskellig bedømmelser som udfordring.
Og HP fortalte i et godt disponeret oplæg om:
Tankerne omkring dommerudvalgets arbejde og fremtiden.
H.P. syntes der er høj kvalitet i dommerarbejdet i Danmark.
Gennemgang af dommeruddannelsen, og om de forskellige kvaliteter i uddannelsen.

Der blev nogen snak i forsamlingen, om bedømmelser i sidste års Vinderklasser.

Det kunne se ud som om der ikke er helt enighed om at læse Fælles Markprøve regler ens.
Og det er naturligvis ikke i orden. Der skal dømmes med sammen værdier.
H:P: vil ikke udtale sig om konkrete bedømmelser, men slår fast at alle dommere dømmer ud fra det de ser og i øvrigt ud fra de samme regler.

Der var spørgsmål til bedømmelser, som er sammenfattet i følgende:
Hvad er tilladeligt/ønskeligt?
Hvad er diskvalificerende/ hvad giver en konkret præmiegrad? Intet løfter fra allerede bedømt præmiegrad.
Det er ikke alle der er lige gode til at bedømme stil, og det bør forfølges. Stil er et væsentligt kriterie især også i avlsarbejdet. Og ligeledes om hundens holdbarhed på jagt.
Og hvad er et godt søgsoplæg, et præmierings værdigt søgs oplæg?
Hvor mange chancer til fugl må misbruges?
Fuglebehandlingen, før og under rejs?
Rejsnings billede. Ro, Knaldapport, koblingsparat?
Korrekt apportering?
Kort sagt alle de vinkler der indgår i præmieringsgrad- præmieringsforringelse.

Et forslag er, at der indføres ny regel om at, hvis der ikke er en 1. præmie med efter 2. heat, så bør ingen præmieres på dagen, da 1. vinder ikke må kunne gives for en meget belastet præstation, en præstation der aldrig ville give 1.Åk og adgang til V.kl.

Hvad skal vi bruge præmieringerne til? Avl, jagtduelighed, dresser- bar -hed?
Og hvad er avls berettiget præmiering. Hvad ligger i avlen og hvad ligger i dressuren?
Jo spørgsmålene var mange, men der var jo også en meget vidende og erfaren forsamling, og tak for det.

Laust tog også spørgsmålet om nye udsætningsregler og tilskud til vildtforbedrende tiltag op- her med vægt på reglen om 4% brak for landbruget op. Her var kort udveksling af holdninger og noget viden på området. Måske det kunne være emner at belyse grundigt på næste års vintermøde. Det er jo skønnest at diskutere på et oplyst grundlag.
God morgenkaffe og frokost, samt behageligt samvær, var rammen omkring mødet.

Referent Peter Due sekretær DPK

Læs også...

Scroll to Top