Gunner Larsen 80 år

Den 15. juli 2014 fylder Gunner Larsen 80 år

En af DPK’s ”tunge drenge” runder endnu et skarpt hjørne.
Gunner du er en af dem der virkelig holder fanen højt, når du skal vælge dine hunde ud af dit avlsarbejde.  Eksteriøret skal være i orden, fart søg og stil skal være i top, begge dele har vi set talrige eksempler igennem åerne, med flere Derby vindere og placeringer. Sidst her i 2014 hvor Villestoftes Storm med Anne Marie, fik en fornem placering, hvor i modtog Pokalen, For bedst placeret Pointer af egen opdræt. Det er dejligt, at se og mærke din entusiasme og ildhu stadig er til stede, godt hjulpet af din Grethe, der altid står dig Bi når der fødes hvalpe og det gør det jo næsten hvert år. Du brænder stadig for at fostre endnu en stjerne. Kære Gunner du har her i 2014 Fremtids sikkert Kennel Villestofte i mange år fremover idet, du har indlemmet din datter Anne Marie og Joakim Skovgård i kennelen.
Endnu et bevis på at du er fremsynet.

I 2004 besøgte Niels Mølgård Ovesen Gunner. Han skriver i sin slutbemærkning.
”Det var nu ikke lige pensionister jeg tænkte på da jeg kørte fra gården, for de har rigtig mange gøremål hver dag. De er hjertevarme, gæstfri og meget virksomme mennesker. – Vi skal snart have hvalpe igen, sagde Gunner på et tidspunkt i vores samtale, avlen skal holdes i gang, for jeg skal jo da også have en hund at gå med, når jeg bliver firs.” Og det har han til fulde.

Dansk Pointer Klub ønsker dig TILLYKKE med dagen
og håber du får mange gode stunder fremover sammen med din familie og venner.

AN/BO

Del på facebook
Del på email
Scroll til toppen