Jan Stokbæk 50 år

En af Dansk Pointer Klubs yngre, og mest aktive, medlemmer, Jan Stokbæk, fylder tirsdag den 22. august 50 år.

Jan fik hans første pointer i 2018, og har fra start været meget engageret i klubarbejdet. Således er Jan en flittig deltager på markprøver rundt om i landet, hvor han med begge hunde allerede har opnået fornemme resultater. Både Fugledes Disel og Fugledes Enzo har opnået en række 1. præmier i unghundeklassen, og begge hunde er placeret i vores fornemste prøve, UKK. For begge hundes vedkommende var det også tæt på derbyplaceringer – det lykkes forhåbentlig med den næste hund. Jagten med den stående hund står Jan nært, og derfor arbejder han også meget med efterskudsarbejdet. Disel har således også vundet klubbens apporteringsprøve.

Organisatorisk er Jan blevet suppleant til klubbens bestyrelse, og han er meget hjælpsom når der afvikles aktiviteter i klubben. Således har Jan være med til at arrangere hovedprøve, træningsdage, apporteringstræning, og familieweekend, ligesom han er blevet mentor for klubbens nye medlemmer. Senest har Jan brugt en weekend på at promovere pointeren på den store Game Fair på Brahetrolleborg. Jan er ofte med som terrænleder og hos ham går man aldrig forgæves, når man spørger om hjælp.

Kendetegnende for Jan er hans utrolig store hjælpsomhed og velvillighed i forhold til ikke bare at hjælpe i Dansk Pointer Klub, men også når der skal bruges en hjælpende hånd til prøver i Dansk Jagthunde Derby, SJD og andre engelske specialklubber.
Det er guld værd for Dansk Pointer Klub, når medlemmer som dig Jan, tager ansvar for at formidle racen og yde en kæmpe indsats for den stående engelske hund i almindelighed og pointeren i særdeleshed.

Stort tillykke med fødselsdagen og velkommen i et nyt årti.
/FS

Scroll to Top