Et mangeårigt medlem af Dansk Pointer Klub, Svend Aage Damgaard Jeppesen er stille sovet ind tirsdag den 15, april 2025 efter et godt og lang liv, få dage før sin 93-års fødselsdag.
Svend Aage har været beskæftiget med sit eget landbrug indtil få år siden.
Igennem livet har Svend Aage haft mange gode jagthunde, sine gravhunde og terrier var der altid bud efter, når Ræven skulle ud af graven.
Svend Aages første Pointer var en gulbroget hanhund, der hed Kip. Hunden fik Svend Aage foræret af Sigvald Alsbjerg.
Efter Kip har Svend Aage haft flere velgående Pointere igennem årerne. Her skal nævnes Bella, der i 1990 vandt pokalen i ungdomsklassen og senere på året, Dyringpokalen på Pointerklubbens Hovedprøve.
Vi jægere og hundefolk vil huske Svend Aage for altid at være positiv og hjælpsom, en god kammerat man kunne regne med, der velvillig stillede sig og sine terræner til rådighed til hundetræning og apportering.
Et langt liv er afsluttet, Svend Aage blev bisat den 24. april 2025 fra Dommerby Kirke.
Æret være Svend Aage Damgaard Jeppesen minde.
Pointervennerne på Skiveegnen.