Peter Due 60 år

Torsdag den 6. december 2018 fylder klubbens sekretær, Peter Due, 60 år.

Peter er den sidst indvalgte i DPK´s bestyrelse. Det vides ikke om Peter blev indvalgt som en del af et generationsskifte, men det kunne meget vel være tilfældet. Det har givet bestyrelsen et frisk pust med nye ideer, traditionelle som utraditionelle. Peters tilgang til bestyrelsesarbejdet er aktivitet og initiativ og dermed er han en gevinst for klubbens arbejde.

Peter er meget aktiv jæger, og nyder hvert år ture med pointerne på rype- og skovfuglsjagt i vore nordiske nabolande. På markprøver har Peter opnået mange fine præmier med især Fugledes Holly, med hvem han flere gange placerede sig i vinderklasse. Peter er generelt stor fortaler for jagten med den stående engelske hund, og han er derfor også en naturlig deltager når der afholdes Hubertusprøver.

Peter er særdeles aktiv i forbindelse med klubbens arrangementer på Sjælland, hvor han ofte er initiativtager til træningsture på mark og med apporteringstræning.

Fødselarer har gennem en årrække været klubbens ankermand i forbindelse med diverse jagtmesser og Game Fairs, hvor Peter ihærdigt og loyalt har fortalt og vist den engelske hunds fortræffeligheder.

Som klubbens nye sekretær er han arbejdsom og pligtopfyldende – der er og skal være styr på tingene!

På vegne af Dansk Pointer Klub ønskes du et stort tillykke med dagen – vi glæder os til mange gode timer i dit selskab.
Bestyrelseskollegaer i Dansk Pointer Klub

Scroll to Top