Mødet blev afholdt søndag den 26. januar hos Ewers i Fredericia

Flemming Sørensen bød velkommen til de mere end 30 medlemmer der var mødt op til mødet. I velkomsten udtrykte Flemming stor glæde for fremmødet, og fortalte også, bestyrelsen fortsat vil arrangere vintermøde i Dansk Pointer Klub, så længe medlemmerne bakker så flot op. Der er i øvrigt også mange medlemmer, som giver udtryk for, at det er dette der ønskes.

Efter Flemming havde præsenteret dagens program, så var det dagens foredragsholder, Erling Clausen, som startede sit oplæg. En egentlig præsentation af Erling er vel overflødig, men Erling har gået med engelske settere i mere end 40 år. Han har mange hunde i dressur, er inkarneret markprøvedeltager, dommer og særdeles aktiv jæger. Han er indehaver af Kennel Senja, som gennem generationer har opdrættet et utal af engelske settere – hvoraf flere har vundet Danmarksmesterskabet og Derby, samt haft succes i de øvrige nordiske lande.

Erling havde som overskrift på oplægget ”Fra hvalp til vinder”. Det var et særdeles velforberedt og brugbart oplæg, hvor Erling hele tiden havde det praktiske i fokus, og hvor han fortalte hvordan han trin for trin arbejdede med hundene. Gennem hele foredraget var det vigtigt for Erling at pointere, at VI SKAL BRUGE VORES HUNDE PÅ JAGT!

Erlings erfaringsgrundlag er stort, og han har gennem den seneste periode arbejdet fuldtids med træning af hunde – ikke kun fra Danmark, men også fra Sverige og Norge.

Trin i hvalpens og unghundens læring.
Forberedelse af hvalpen. Vigtigt at den får oplevelser med jagt og fugle fra en tidlig alder.
Indlæringen af dressur foregår især hjemme i stuen og i vante omgivelser. Lidt træning hver dag, er bedre end meget træning på få dage.
Målret træningen – gælder ikke kun som hvalp, men gennem hele hundens liv. Skal der trænes, at hunden skal være hareren, så gå specifikt efter hvor der er harer. Er træningen ikke målrettet, så kan det blive sådan lidt ”la la” og så har man ikke få rettet noget under en træning. 
Træningen skal være rettet mod jagt og prøver.
Erling lader hunden være selvstændig, så han kan se de naturlige egenskaber og den naturlige jagtlyst.
At blande sig i jagtlysten er sårbar balance. Det samme gælder prelning og rejsning.

Overskrifter.
Oplevelser:
Hunden skal ud og opleve noget. Den skal præsenteres for vildt og forskellige terræntyper. Den må meget gerne lystapportere fra en tidlig alder, og der må også gerne fældes en fugl for den unge hund.


Nærvær:
Hunden skal møde andre mennesker og især børn. Den skal være sammen med andre hunde, men det vigtigste er at den bliver ”handlet”.

Tålmodighed:
Man kan ikke lave en hund på kort tid. Der skal mange gentagelser til.

Apportering: 
Det er en vigtig disciplin i dressuren. Sarah hjælper og tager opstarten – det er et stort plus. Som Erling udtrykte det, så tager Sarah alle konflikterne, mens Erling kan overtage når hundene kan ”samle op”. Apporteringen begynder som leg, mens hunden er hvalp. Senere gøres det mere konsekvent.

Millimeterdemokrati: 
Når man giver hunden en kommando, så skal den adlyde – og man skal holde fast og ikke acceptere ”slendrian” Har man sagt at hunden skal blive siddenden, så skal den blive der….indtil den får en anden kommando. Alt for mange giver hundene mange kommandoer – ”Hinter, sit dæk, bliv” på en gang. Det er umuligt for hunden at administrere.

Dækfløjten? 
Der var en lang snak opm brug af fløjte og kommando. Dæksignalet er nødbremsen, men det skal ikke bruges i forbindelse med fugl. Dækfløjte = fuld stop, men vær varsom ikke fløjte i fuglesituationer.

VIGTIG! Det gælder om at give hunden mulighed for at gøre det rigtige, at lykkes uden straf!

Den forsigtige hund vs den vilde hund.
Dette var udgangspunktet for hvordan hundene er individuelle. Men hvordan hand`ler man de forskellige hunde? Det er hele tiden en balance.

Den forsigtige hund:
Oplevelser på fugl for at tænde hunden, måske må den løbe lidt efter vildt
Minimal dressur

Tålmodighed
Parsøg kan være givtigt, så de bliver trukket med af makker, ellers er al marktræning single søg

Den vilde hund aka Vildkrabaten:
Søgsoplæg efter dressur
Dressur i marken
Hårvildtren skal stoppes
Fuglearbejdet – vigtigt med god fordressur, brug af due flosser, mange gentagelser! Ved dueflosser er 5-6 duer af gangen pr. træning at foretrække, fremfor mange duer på få træninger. 
Træn de andre hunde på afstand.
Træn ofte, men der skal ikke overtræns. Især vigtigt når de lærer nyt – det kan være svært at finde balancen her.
Prelning og apport kan blive en udfordring for ”Vildkrabaten”. Derfor skal man være målrettet i træningen. Afhjælp ikke knaldapport i fuglesituationen, men ”skil det ad”. 
Lydighed (stopsignal), dueflusher bruges til ro – skud trænes særskilt. Lær den gerne respekt og sekundering. 
Er man for hård i fuglesituationer, kan man risikere at ødelægge rejsningen på hunden.

Hunden nægter at rejse.
Erling blev bedt om at fortælle, hvad han gjorde ved hunde som er træge i avanceringen. 
Gå foran og selv lette fugl – trækker hunden tilbage i halen eller nakkeskind, så slip og rejs – send evt en stødende hund ind foran for at lette fuglen.


Målrettet marktræning:
Søgsoplæg, træn så vidt muligt en ting af gangen, ikke for store marker, ikke blande tingene sammen. 
Ny træning trætter hovedet. Pak hunden ned når den har lært noget nyt…
Ikke træne nyt på træt hund.

Fuglebehandling,

Lad hunden uddanne sig selv, hvis det er muligt. Men der skal mange fugle til. Blander man sig i fuglearbejdet, kan man komme til at bruge ind på forkerte tidspunkter.

Prøvedeltagelse:
Vær synlig for din hund i marken.
Læs terræn og læg en plan.
Følg med i slippene før du skal slippe.
Gå efter dine chancer.
Hav situationsfornemmelse for hvad du skal vise – skal du vise søgsoplæg eller have en fugletagning. , er det marksøg der skal vises eller er det fugl der gælder nu.
Vis Sportsman Ship.

Avlsarbejdet er vigtigt.
Vi vil være mest kritiske overfor egne mulige avlshunde.
Vi avler på talent og naturlige egenskaber fremfor præstationer.
Vi er ærlige om styrker og svagheder overfor egne tæver og udvælger hanhunde der komplementerer egne tæver.
Avler kun på overskudshunde,- jagthundee skal der nok komme alligevel.
Miljø, opvækst og prægning er meget vigtig. Gener falder lidt forskelligt ud.

Avls videnskab – vind i lotteriet
Fakta: Langt de fleste hvalpe i et kuld, vil ligge med et gennemsnit af forældrenes egenskaber.
Vente så lang tid som muligt med at udtage hvalp.
Udvælger kun få blandt mange til avl, niveauet øges.
Flere blodlinier,- næste generation til avl skal gene være bedre end den avlshund den skal afløse.
Udavl og linieavl som værktøj.

Avl og egenskaber:
Hundens kropsbygning.
Dresserbarhed.
Naturlig samarbejdsvilje.
Vildtfinderevne og fuglebehandling.
Søg, fart og stil.

Jagt med den stående hund:
Styrker erfaringen.
Vi går på jagt,- og så… træner vi hund.
Vi har ingen hunde, der ikke kan benyttes til jagt.
Den kloge hund tilpasser sig til biotopen.
Hvis kontakt og samarbejde er i orden benyttes hunden fra helt ung.
”Skåneperiode” betyder ikke at den ikke kommer på jagt. De betyder at jeg tænker mig om inden slip.

Erling svarer på spørgsmålet om, hvad han savner fra Pointerne: 

– at der kommer mere jagt i Pointeren, altså at de kommer på jagt og lærer deraf.

Det var et strålende oplæg at lytte til og lære af.
Tak til Erling.

Bestyrelsesarbejdet: ved Flemming Sørensen.
Vi har en travl bestyrelse, der gerne vil have medlemmernes tanker og løsningsforslag til nye tiltag.

Årbog. Deadline 1-Februar der er god plads til flere gode historier.
Gerne flere gode billeder.Alle er velkomne til at sende bidrag. Jo flere ting der kun findes i årbogen, jo mere interessant bliver den.

Der er kommet en aktivitetskalender på hjemmesiden – vigtigt at alle hjælper til med at opdatere denne.

Flemming fortalte om Nordisk Pointer Match, tidspunkt, terræner mm. Vi håber der kommer mange tilskuere og ser matchen. Det er meget tilskuervenlige terræner.

Oplæg til Hovedprøven og at være opmærksom på hvor man skal starte om fredagen i.f.t. overnatning. Nogle hold starter i Jylland fredag.

Send planlagt træning til apportering, til Birgit til hjemmesiden.

Alan Bredsgaard fortæller om de nye apporteringsprøver, herunder at der ikke længe må animeres til at samle emnet op. Aflevering må være siddende eller stående.
Kaninbanen skal være let overskueligt for dommeren. På vand apport er startlinjen vandkanten mellem 2 stokke, duen der bruges, skal være tør, der må ikke kastes noget i vandet for at animere til at gå i vandet, der må stadig kastes sten i vandet for retnings angivelse. 6m.m. Pistoler er tilladt at bruge nu til prøverne (Billigere patroner, højere lyd.).

Flemming orienterede om Familieweekenden 2025 ved Tranum strand Kursuscenter. Det afvikles i dagene 23-25 maj.

Saml eller skaf gerne gevinster til Lotterierne i DPK regi.

Vi vil gerne opfordre medlemmerne til at arrangere efterårstræning på mark.

Ligeledes at man kikker i pokalskabet, om der står noget, der burde afleveres tilbage…

Tænk og skriv om gode ideer til at få nye hundeførere. Vi skal gøre noget der virker for at have en fremtid på sigt….

Laust fortalte om tiltag på markvildtområdet og om en bekymring om opbakning til udstillingen i Stoholm.

Allan Bredsgaard havde et længere indlæg om forsøget på at gennemføre markprøver hos ham i samarbejde mellem DPK og DGS sent på efteråret.

Opfordring til dig, der har deltaget på de Vinderklasse med de nye regler, at du sender din vurdering af godt og skidt i den nye afviklingsform.
Evaluering sendes til SJD sekretæren.

Der var god tid til hyggeligt samvær. Tak til Steffen for at få lokaler via Ewers. Tak til Anny for at holde styr på tilmeldinger og forplejning.

TAK til alle for en herlig dag i Fredericia,

PD/sekretær.
Godkendt og underskrevet:

Flemming Fuglede Jørgensen



Flemming Sørensen               Anne Boelsgaard



Steffen Olesen          Peter Due