Næppe er vi forbi kyndelsmisse, før Jens Have kalder til træning for pointere i Kongenshus. Selv i hård frost og sne kan man træne i heden, uden at hundene ødelægger poterne. 

Det kom nu ikke til at gælde for Kongenshus. Her blev lavet en renpark i starten af det tyvende århundrede. Renerne blev syge, og parken blev nedlagt. Heden blev fredet og er nu mindepark for de pionerer, som opdyrkede heden i det jyske..

I mine teenagerår skete der en katastrofe i Kongenshus. Heden brændte. Alt var afsvedet. Men som en anden fugl Føniks genopstod heden i et sandt blomsterflor, og folk valfartede dertil for at nyde det smukke syn.

 I dag afbrænder man hede i kontrolleret form for at forny lyngen, der over tid bliver kvalt af bølget bunke. Fårene er også gode hedeplejere i Kongenshus. 

Pointerklubbens årlige træning her er efterhånden blevet et tilløbsstykke. Der er en hyggelig og afslappet stemning. Ikke den sitrende spænding, som man ofte  fornemmer på en prøvedag.

For få år siden var der en gruppe ildsjæle, som satte familieflokke ud og gjorde en stor indsats for at pleje flokkene. På trods af deres store arbejde lykkedes projektet ikke. Hvor man andre steder har haft held med at få fuglene til at yngle, var det forgæves på heden.

Atter engang måtte man erkende, at agerhønen ikke vil være, hvor biotoppen ikke er egnet. Og nu vi snakker om biotoper, så har vi her i Mejrup erfaret, at agerhønen foretrækker at yngle på lerjorden fremfor sandjorden. Det skyldes givet flere ting – bl.a. beplantning. Vi har en del flokke.

Fra gammel tid sagde man, at ved kyndelmissetid var halvdelen af vinteren gået, men nu om stunder er vinter faktisk blevet et begreb, der hørte vores barndom til. 

Om en fjorten dages tid begynder udparringen. Det går ikke stille af, når flokke støder sammen, der udkæmpes drabelige kampe, fjerene flyver, inden diverse par lister af og finder et territorium. Det er bare nederen her at blive efterladt alene på perronen. Væk er den beskyttelse, som flokken har givet.