I almindelighed plejer agerhønsene at være parret ud i det vestjyske sidst i skolernes vinterferie midt i februar, men den ekstreme regn og blæst har gjort, at de har
skuttet sig i flokken. Jens Have har styr på flokkene her i området, dels ved flittige besøg i terrænet med hund og fodersæk, dels ved et netværk af landmænd,
som fortæller om sete flokke.
Forventningens glæde var stor hos disse seniorer – mere end 360 års anciennitet, borgede jo i hvert fald for erfaring.
Under den almindelige snak om parhøns eller mangel på samme, sagde Søren Alsbjerg, at her kunne han ikke være med, for han havde kun en agerhøne på sit terræn.
Vi er så heldige at have mange stubmarker. Her kan hønsene lide at være, hvis der er noget grønt i bunden. Og vi kender til marker med ’hønsegaranti.’
Vi er så heldige at have mange stubmarker, og de er til at færdes på. Aage Christiansens derbyhund ville i den grad ’ud at se land.’ Den gik flot. Og den vil rejse fugl,
og det klarede den på egen hånd med appel i første slip. Da måtte jeg forlade selskabet, da andre pligter var uopsættelige. Men de gamle mænd fortsatte nogle timer endnu.
De havde fugl – læs agerhøns -31 gange. Jo, nu er agerhønsene parret ud.
NMO 2020
