Omkring Kennel Rimfaxe

På Vinkældertorvet i Faxe står Aage Petersens skulptur af Rimfaxe og Skinfaxe. Rimfaxes mandlige rytter er lige i hælene på Skinfaxes kvindelige rytter. Ifølge den nordiske mytologi trækker Skinfaxe dagen hen over himmelhvælvet, mens Rimfaxe trækker natten. Skummet fra bidslet giver dug. Men de to heste og rytteres færd på himlen gør os også i stand til at tælle måneder, dage og år samt selvfølgelig at skelne mellem nat og dag.
Jo, i den nordiske mytologi er der system og orden i tilværelsen.
Steffen G. Olesen og jeg var på besøg hos Poul Ellehøj på dejlig varm sommerdag, hvor høsten så småt var gået i gang.

Poul bor i St.Elmue i Faxe kommune. Han er efterhånden blevet 83 somre efter Rimfaxes tidsregning. Det er her Kennel Rimfaxe har til huse.
I det store parcelhus bor også hans søn og svigerdatter. Der har en yndig lille datter.
Han er meget glad for bofællesskabet. Barnebarnet er hans øjesten.
Poul er født og opvokset på en gård, men faren var ikke jæger.

Som så mangen dreng traskede han bagefter jægerne, som drev jagt på gården m.m.
Da han vat 16 år, fik han jagttegn og blev jæger. Farens helbred var ikke godt, og i en del år skiftedes Poul og hans bror til at hjælpe moren. Poul er bestyrer i 5 år og overtager så senere gården og driver den i nogle år.
Da han får dårlig ryg, sælger han gården i 1985 og flytter til St Elmue. Han bliver herefter kontrolassistent i 20 år i et meget stort område. Det gav mange gode kontakter terrænmæssigt set.


Som nybagt jæger må han naturligvis have en hund og valget falder på en korthår. Han begynder at avle og har haft 7 hvalpekuld af korthår. Han har også solgt mange dresserede korthår, ligesom han selv har deltaget i vinderklassen med denne race.

Indimellem har der også været tid til både fodbold og håndbold, ligesom han i 20 år har været formand for jagtforeningens hundeudvalg.

Poul har selv opdrættet fasaner med skrukhøns, men også på anden vis været aktiv i udsætning.
Med tyske jagtterrier har han drevet rævejagt og også lagt hvalpe til.

Og nu er vi så ved at være ved pointeræraen.

I 1969 fik han sin første pointertæve fra Kennel Kirkebjerg. Hun var en køn hund, som alle hunde i Kennel kirkebjerg, og blev flot præmieret på mark og bænk. Lotte parres med Knas og her falder bl.a. Bonnie. Hun gør det fint i marken og bliver international udstillingschampion og 1. vinder i ÅK på verdensudstilling i Herning i 1977. I et andet af Lottes kuld falder Linka, som parres med Lergravens Kalif, og her falder bl.a. Sjas. En både køn og god hund i marken. Henrik Standerskjöld kommer ofte på besøg. Han arbejder på det tidspunkt i københavnsområdet. Han får Sjas med til Finland, og Poul får to finske hunde i bytte. De slog dog ikke til.

Poul anede ikke dengang, at han skulle komme til at føre Sjas på Nordisk Match i Finland i 1981.
På grund af rabiesrestriktioner kunne danske hunde ikke deltage i matchen.

Poul anede ikke dengang, at han skulle komme til at føre Sjas på Her havde Standerskjöld samlet et hold af importerede danske hunde: Bogas Ambassador, Sjas, Bogas Consul og Vita. Holdet vandt. – Man kunne godt få den tanke, at vi havde solgt ud af arvesølvet.


I 1975 får Poul Maxelinebelle G fra Arne Berthelsen i Tølløse. Hun var en køn hund, som naturligvis fik 1.præmie på udstilling og også var god i marken, indtil hun brækkede et ben i et hul i marken.
Herefter overgik hun i avlen.

I 1977 og 1978 vinder Poul DPKs sølvlysestager.

Nu er tiden så kommet, hvor Poul får egen kennel. Kennel Rimfaxe bliver oprettet 16. marts 1978. Og den lægger stærkt fra land med tre hunde i eliteavlsregisteret.

Maxelinebelle parres med Bogas Mik og her falder Rimfaxes Emir.På en af de gårde, hvor Poul er kontrolassistent er Finn Lindegaard bestyrer. Han har just en IS tæve, der har hvalpe, men er stærkt interesseret i en pointer, så de lægger nyfødte Emir til IS tæven.

Emir bliver en fantastisk hund. I 1981 vinder han UKK, bliver på samme prøve 6.vinder på Hovedprøven. Og senere på året vinder den DJF’s mesterskabsprøve og slutter året som Danmarksmester.
Emir parres med Bogas Lola, her falder bl.a. Rimfaxes Frederikke, som Tom B.Hansen vinder derbyet med i 1981. Frederikke sælges til Italien.

Maxelinebelle parres med Sjas og her falder bl.a. Dixie, som er en smuk hund og dertil meget god i marken. Hun kommer til at sætte store spor i Kennel Boelsgaard, men det er en anden historie.
At der avles kønne hunde i Kennel Rimfaxe ser man i 1981, hvor kennelen får 1.præmie for en opdrætsklasse og en avlsklasse på FJD udstilling.

Poul deltager også i Nordisk match i Norge og Europa Cup med Zeus.

På et tidspunkt opgiver han pointeren, da hans kone får allergi af de korte pointerhår. Men det betyder ingenlunde, at der ikke avles hunde. I stedet får pointeren har han mange forskellige hunde, settere, bretoner, retrievere, tyske jagtterriere. Han har haft 30 hvalpekuld.
En gylden regel har været, at en tæve aldrig har ligget med mere end 6-7 hvalpe.
Poul havde den store sorg at miste sin kone i 2006.

Vores mand har selvsagt stor erfaring i avl, hvor han absolut har haft en heldig hånd. I denne artikel er kun hovedlinjer i den imponerende avl beskrevet. Det er er interessant at få at vide, hvilke ledelinjer, han har haft. Her fortæller han, at han har kigget meget på hanhundelinjerne, ikke mindst afstamningsmæssigt set.

Om vores hundemateriale i DPK nævner Poul, at 1970erne var en fantastisk tid for pointeren. I 80erne og 90erne falder kvaliteten og stagnation indfinder sig. Det skyldes måske også, at mange gamle og meget dygtige hundeførere ikke er med mere, og arvtagerne står bestemt ikke i kø.

Det er pinende nødvendigt for vores klub at have dygtige hundefører, hvis vi skal hævde os.
Hundematerialet kunne godt trænge til en ny indsprøjtning. Vi har i så henseende kontakter i Sverige og Norge. Det er vel kendt, hvad vi får herfra., så måske skulle man kigge sydpå.

Generelt er pointerne blevet for små, og de er ikke så dresserbare, som de har været. Temperamentet halter.

Poul går ikke selv med hund mere, men han er stadig meget aktiv, når der skal skaffes terræn til prøver og træning, da han har et meget stort netværk.

Og det er sådan, at alle markprøvedeltagere får lys i øjnene, når de skal på prøve på de kanter.

Vores regionsrepræsentant, Niels Petersen, er også meget aktiv i så henseende.

Man bliver godt tilpas af at snakke med Poul. Han er smilende, venlig og imødekommende.

Det har været meget spændende at høre om hans hundeliv. Han har en kolossal viden og sans for detaljer uden dog at miste hovedlinjen i sit store opdræt, som jeg kun har beskrevet en flig af.

Steffen G. Olesen bor sammen med sin kone og femårige Liv på et nedlagt husmandssted uden for Middelfart.
Han er 33 år, uddannet faglært landmand og agrarøkonom. I dag er han sælger i foderstoffirmaet Brødrene Ewers.
Hans første jagthund var en tysk langhår. Mens han arbejdede på en gård ved Juelsminde, mødte han markprøvehunde og blev interesseret. Han købte Boelsgaards Sifu, som går fint i marken og bliver flot præmieret. Pointeren har mange naturlige anlæg på jagt og er generelt gode til at lægge sig i terrænet. En hund bliver selvfølgelig god til det, den bliver brugt til, siger Steffen.
Pointeren er en god og rolig hund at have i familien. Læg dertil, at den er meget børnevenlig.
Foreløbig har han haft fire pointere. De har selvfølgelig haft forskelligt temperament. Det er uhyre vigtigt, at man læser deres temperament i dressuren. En pointer skal selvfølgelig kunne dresseres.


Steffen er bestyrelsesmedlem i vores klub. Vi kunne godt bruge flere medlemmer i DPK, hvor vi i højere grad end nu skal vægte det sociale.
I medlemsplejen er det uhyre vigtigt, at man føler sig inddraget. Her er mentorordningen et scoop.
Det er livsnødvendigt for vores klub, at vi hele tiden får tilført fornyelse.
Jo flere vi er, jo flere dygtige dressører vil der komme.
Det er vel efterhånden en kendt sag, at vores hunde er i det mindste lag, hvilket dog ikke har betydet, at de ikke får excellent på udstilling.
Steffen slår fast, at vi har en racestandard, og den må vi hverken gå på akkord med eller underkende.
Som nævnt var Steffen og jeg sammen på besøg hos Poul. Jeg skulle lave interviews, Steffen skulle have underskrevet papirer, så han bliver medejer af Kennel Rimfaxe. Og hvorfor har han så lyst til at blive kennelejer? Ja, der er flere grunde. Han har altid haft lyst til at have tæver, men har hanhunde. Som uddannet landmand har han altid haft interesse for at udvikle noget hos dyr. Han har derfor stor lyst til at lave hvalpe.

På derby gik han på Pouls terræn. I årbogen stødte han på navnet Rimfaxe og fandt ud af, at avlen her var gået i stå. Han syntes om navnet, det var ikke så vigtigt at få sit eget navn flettet ind i et kommende kennelnavn.
Han ringer til Poul og forhører sig om muligheden for at komme med i Kennel Rimfaxe.

Poul var meget positiv, og glad var Steffen.Nu kunne han blive herre i eget hus. Og han er af den faste formening, at man skal turde prøve noget i avlen. Det er svært at finde hanhunde i DK, synes han, så derfor har han 3-4 franske hanhunde i kikkerten. Netop i disse dage er han på vej til Frankrig med Nihloly’s Bess, som Tage Jessen har været så storsindet at udlåne. Hun skal parres dernede.

Kennel Rimfaxe anno 2021

Smilene er store hos det nye makkerskab i kennelen.

Poul slår fast, at der skal laves pæne hunde og holdes fast i eksteriør. Der skal avles hunde med stil og format. Hunde som kan sætte fuglene og er dresserbare.
Han er åbenlyst glad for at kennelen kan føres videre.
Steffen siger, at der skal avles racetypiske dresserbare jagthunde, der også skal kunne begå sig på prøver. Han skelner i øvrigt ikke mellem jagthunden og prøvehunden.
Poul er inde på, at DPK nok har haft sin storhedstid.
Begge er de enige om, at vi har en meget stor opgave i fællesskab at få nye medlemmer ind i klubben og fastholde dem.
Det hedder sig, at håbet er lysegrønt, så det er ganske vist.
Efter at have været sammen med de to kennelejere nogle timer håber og tror jeg, at dette står til troende for de nye initiativer, der er i støbeskeen.
Steffen brænder for sagen og vil helt sikkert lægge megen energi i at videreføre stafetten i Kennel Rimfaxe.

Steffen siger, at der skal avles racetypiske dresserbare jagthunde, der også skal kunne begå sig på prøver. Han skelner i øvrigt ikke mellem jagthunden og prøvehunden.
Poul er inde på, at DPK nok har haft sin storhedstid.
Begge er de enige om, at vi har en meget stor opgave i fællesskab at få nye medlemmer ind i klubben og fastholde dem.
Det hedder sig, at håbet er lysegrønt, så det er ganske vist.
Efter at have været sammen med de to kennelejere nogle timer håber og tror jeg, at dette står til troende for de nye initiativer, der er i støbeskeen.
Steffen brænder for sagen og vil helt sikkert lægge megen energi i at videreføre stafetten i Kennel Rimfaxe.

NMO 2021

Læs flere af Niels Mølgaard Ovesens kennel historier >>

Læs også...

Scroll to Top