Peter Gude fylder 70 år den 16. december 2008.
Det er ganske utroligt at denne unge mand som jeg har kendt i næsten 50 år, allerede nu når op på vi granvoksnes alderstrin. Bekendtskabet startede i Rødding i Sønderjylland i 1960 hvor jeg var assistent hos den lokale dyrlæge og Peter havde påbegyndt dyrlægestudiet.
Han var derfor ofte med på praksisture, når han var hjemme på ferier.
Vi gik også på jagt sammen, når lejlighed bød sig og kemien mellem os har altid fungeret.
Ingen af os var på det tidspunkt relateret til jagthundesport. Vi havde ikke tid. Mærkeligt nok idet den meget kendte korthårsmand Karl Lund også boede i Rødding. Vi kendte ham jo godt.
Nå men tiden gik. I 1968 kom Peter op til Skive og blev assistent og senere kompagnon hos mig. Vi fik 5 gode år sammen, og så skiftede Peter til kødkontrolsektoren og endte som overdyrlæge.
Nu kom der gang i hundesporten. For Peters vedkommende begyndte det med Bretonen Pigro. Det var en skrap start for dem begge. Pigro var en udpræget jagthund med store medfødte evner, og det matchede ikke altid med markprøvereglerne. Vildtet skulle på tasken!
Og det kom det, så placeringer i vinderklasserne var det lidt småt med. Men Pigro glemmes ikke. Så længe fortælleevnen er intakt hos Peter vil vi i mindste detaljer kunne få genopfrisket oplevelserne med Pigro. Jeg har selv oplevet episoder, som er værd at huske! Men det sjove var, at nu fik vi tid til vor fælles interesse. Hundesport med den ædle pointer! Vi havde foruden træningsturene, som var de mest foretrukne af os begge, så prøvede vi endda også at konkurrere på højeste plan, idet vi i 1978 dystede i UKK-finalen på Fyn.
Peter havde dagen i forvejen vundet ungdomsklassen med Sejbækgårds King på fornemste vis,
og jeg gik med Bogas Jøgge, som heller ikke var nem at bide skeer med. På et tidspunkt løb King til Otterup og var væk! Hurra, nu var Jøgge ovenpå. Men nej, vi havde nemlig Skeel som dommer, og han kunne godt lide hunde med overskud i! Det skal nævnes, at begge hunde var gået forbi et på høns, som lå serveret, så ingen var pletfri. King kom tilstede igen og finder og behandler et par høns foran Jøgge! Fint nok, men jeg fik den fineste ærespræmie med hjem. King fik jo alt sølvtøjet. Senere kom jagtchampion Max til og så gik det derudad. Han gav Peter pointerklubbens fineste erkendelse, Sølvpisken og sejren i vor forårsvinderklasse i både 1992 og 1993.
Organisatorisk har Peter ydet sit bidrag til fulde i Dansk Pointerklub, dels i bestyrelsen og nu i rigtig mange år med avlsstatistikken i årbogen.
Du er i de senere mange år blevet meget brugt som dommer både her og i Sverige. Det har skortet lidt med selv at møde med hund, men nu går du jo af som dommer, så kommer den gode tid igen, hvor vi kan dyste om de store sejre!
Du er i besiddelse af fine menneskelige egenskaber og kommer godt ud af det med alle i venne- og bekendtskabskredsen som er meget stor.
Din gode hukommelse og dine fortællerevner er meget værdsat.
Dansk Pointerklubs medlemmer ønsker dig et stort tillykke i dagens anledning og vi er især mange, der håber, at du og dine vil have helbred og godt humør i tiden fremover.
NP.
